Mindeord: Farvel til et varmt og kærligt menneske

Louise Herbst er død. Hun sov stille ind søndag aften efter længere tids kamp mod sygdom.

Louise var et meget kærligt menneske. Og lidt af en humørbombe. Altid med et frækt smil på læben og en rap bemærkning i mundvigen. Gennem syv år arbejdede Louise i køkkenet på Musik og Teaterhøjskolen og satte sit umiskendelige aftryk på stemningen blandt elever og ansatte på skolen med sit fantastiske humør. Det førte til mange varme venskaber. Som en tidligere elev, Peter Axelsen, så smukt skriver:

Smerten skær i hjertet som en rusten kniv ... den glæde du altid spredte, fangede mig ved første møde, og vil aldrig forsvinde. Du hjalp en bange, ung mand gennem en svær tid, med dine kærlige visdomsord. Jeg elsker dig, Louise og det vil jeg altid gøre ... for selvom jeg ikke kan se dig, så er du her stadig. Du står nede på Vojens stadion og hepper på Sønderjyske.Du sidder nede på Napoli, og venter på pizza.Vi ses snart igen, Louise. Jeg skal nok spærre en plads til dig.

Alt for tidligt tager vi afsked med en elsket og påskønnet person.

Du vil blive savnet.

Mindeord: Farvel til et varmt og kærligt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce