Ikke flere tricks


Ikke flere tricks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Steen Wolf "Harpo" Jørgensen blev mandag eftermiddag fundet pludselig død af sine nærmeste venner. Kun 60 år gammel.

Han efterlader os alle i chok og forfærdelse og stor sorg: Altid spredte han liv og godt humør omkring sig og historierne om hans "gale streger" og sære indfald er utallige. Øgenavnet "Harpo" pådrog han sig i sin ungdom inspireret af Marx Brothers Harpo med sin store krøllede hårpragt kombineret med den fantastiske humoristiske tilgang til livet, som han fastholdt også som voksen.

Steen var samtidig et socialt menneske, der involverede sig i sit nærmiljø og bidrog på mange fronter. Aldrig var det kedeligt i hans selskab. Talløse håndbold- og fodboldhold i og udenfor Løgum I.F. har haft Steen som træner. Han har desuden siddet i bestyrelserne ad flere omgange og altid været entusiastisk og engageret. Han var manden bag de populære DBU fodboldcamps i Løgumkloster og sidst, men ikke mindst de efterhånden berømte håndboldture til Flensborg, som blev kendte viden om og hvis overskud gik ubeskåret til ungdomsarbejdet i Løgum I.F. håndbold.

Steen voksede op under trygge kår i Løgumgård sammen med sine forældre og søskende. Efter at have været blandt andet landbrugsmedhjælper og murerarbejdsmand i sin tidlige ungdom blev Steen i over 30 år en trofast truckfører på Hartmann. Han havde dog altid tid og kræfter til at bruge sin erfaring og give en hånd med i sin fritid. Hvad som helst og hvor som helst. Hvordan han derudover fik overskud til at være en markant deltager i traktorklubben Fergu&Son, Puchklub, Skat kortklub, Madklub etcetera må stå hen i det uvisse.

Efter forældrenes død oplevede Steen den store sorg at miste sin lillebror Keld i 2011. Vi sender vores tanker og dybeste medfølelse til Steens efterladte: Lillesøster Bente, sønnerne Christoffer og Thomas samt søskendebørnene Malene, Maja, Jonas og Eva.

Harpo er død. Ikke flere tricks. Men hans minde og anekdoterne vil leve.

Ikke flere tricks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce