Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mindeord om Ebba Friis


Mindeord om Ebba Friis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Mette Holstein, Smedegade 6, Ærøskøbing, skriver følgende mindeord om Ebba Friis, Plejecenter Dalsmark:Ebba Friis er sovet ind den 8. august.Hun blev født som datter af apoteker Peter Lund på Sct. Thomas Apotek i Vejle den 28. december 1919, og Ebba markerede sig hurtigt som viljestærk og selvstændig. Hun slog sig ned i Sønderborg, hvor hun skabte en danseskole med mere end 1000 elever. Hun blev en selvstændig, kvindelig erhvervsdrivende med egen bil.Det blev afgørende, at hun blev introduceret for Knud Friis, som havde købt  Benniksgaard i Rinkenæs. Det blev kærlighed ved første blik, og de blev gift den 21. april 1951. Nu skiftede hun spor, og hun blev fruen på Benniksgaard. I løbet af 1950erne fik ægteparret tre børn: Anne Mette, Mads og Jens. Knud Friis blev en central person i dansk mejeribrug.  Den hektiske udvikling krævede sin pris. Knud Friis døde allerede i februar 1972. Gennem en enkestand, der kom til at vare over 45 år, blev rollen som familiens samlingspunkt det centrale i Ebba Friis liv,sideløbende med en konstant optagethed af Benniksgaards forvandling fra bondegård til hotel. Ebba blev beriget med otte børnebørn og fulgte dem hver især og sammen med interesse, omsorg og støtte hele sit liv. Hun fik fem oldebørn, som hun alle har taget sig kærligt af.I oktober i fjor flyttede Ebba Friis til Plejecenter Dalsmark. Selvstændigheden og viljen fulgte med til det sidste, hun lagde sig i sin seng, hvor hun sov roligt ind 11 dage senere med nogle af sine nærmeste omkring sig.Begravelsen foregår fra Rinkenæs Korskirke fredag den 18. august kl.11.00.