Mindeord om Andreas Thomsen


Mindeord om Andreas Thomsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carl Erik Rasmussen skriver følgende mindeord om

Andreas Thomsen (Dres), Skomagergade i Nordborg:

En mangeårig nær ven er ikke længere iblandt os og vil blive stærkt savnet af mange.

Som en af Dres' nære venner vil savnet blive stort for mig, som havde kendt ham i et halvt århundrede. Vort venskab strakte sig tilbage til de år, hvor vi spillede såvel fodbold som badminton. Senere blev det billardspillet, som optog os, og i de nævnte sportsgrene har vi tilbragt mange dejlige timer sammen.

Også vore ægtefæller deltog i vort samvær ved flere lejligheder, og nævnes skal de mange dejlige bilture til søsteren Birthe og dennes mand Ove i Esbjerg, ligesom vi også deltog i fejringen af hinandens mærkedage.

Dres var et udadvendt menneske, som holdt meget af festlige begivenheder, og sammen med sin kone Maja havde de en vennekreds, som de holdt meget af at mødes med såvel i Nordborg som på ture rundt i landet.

Han var en habil sanger, hvilket lå til familien, hvor især hans søster Birthe i de yngre år var en meget dygtig sanger.

Dres stammede fra Vesterbæk på Ribeegnen i det vestlige Sønderjylland og meget tidligt mistede de fem børn deres mor.

Han giftede sig med Maja fra Brøns og sammen fik de børnene Ulla, Annette og Erik. Familien fik deres liv på Als, hvor Dres fik arbejde som opstiller på Danfoss, et job han bestred indtil sin pension.

Den sidste tid blev drøj for Dres, og jeg tror, døden kom som en befrielse for ham og lader tankerne gå til hans familie.

Æret være Dres' minde..

Mindeord om Andreas Thomsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce