Nu har biblioteket fået herreværelse, filmstudie og en demokratisk arena

Benjamin Nørregren Clausen og Milla Emilia Larsen på henholdsvis 10 og 9 år gik en række af bibliotekets nye aktivitetsmuligheder igennem, og deres dom var overvejende positiv. - Det er sjovt med et fortællerum, for så bliver historierne mere spændende, og når man kan gøre det gennem det interaktive spil, er det mere skægt at lære alfabetrækken. Foto: André Thorup

Nu har biblioteket fået herreværelse, filmstudie og en demokratisk arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et eventyrrum med amfiscene og udklædningstøj. Et krimirum med Baker Street-dunkle møbler og ild i en kunstig pejs. Og mange andre nye aktiviteter og indretningskræs. I dag markerer Hovedbiblioteket afslutningen på sin over to år lange renovering.

ESBJERG: Vinyl og bøger og så plads til at lade sig inspirere og fordybe sig i materialerne. Så så hovedbiblioteket ud, da det slog dørene op i 1984 - på sin helt nye placering i Nørregade i 19. Og dermed opfyldte biblioteket til fulde sin opgave med at give sine brugere masser af faktuel viden, samfundsindsigt og kulturelle oplevelser - den samme opgave, som biblioteket grundlæggende har i dag.

Men når biblioteket i dag markerer afslutningen på sin omfattende renovering, der startede ud med en visionsplan i slutningen af 2015, kan det dog umiddelbart ligne noget helt andet end det, der mødte Esbjergs borgere i 1984. Nu er ikke bare brætspil, elektroniske film og computer-spillehjørner flyttet ind. Legerum med rutsjebane, storskærme og samtalesaloner er der nu. Biblioteket er også blevet fysisk ført helt up to date med nyt gulv, nye lyse farver, lave reoler, glasfacader i stedet for vægge og helt nye installationer, som har forbedret indeklimaet på biblioteket.

- Nogle tror faktisk, at vi har fået færre bøger, fordi her er blevet så meget lysere og ligesom "lettere". Men vi har præcis det samme antal bøger som før, faktisk har vi tværtimod lidt flere bøger fremme, fordi vi nu også har inddraget noget af pladsen på 1. sal til bibliotek. Her var der før kun kontorer. Og vi har heller ikke fået flere vinduer. Det er de lyse farver og de mange glasvægge, der gør det så meget større og mere luftigt at se på, siger bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard.

Benjamin Nørregren Clausen og Milla Emilia Larsen er overvejende tilfredse med det nye bibliotek, men synes på enkelte områder, at der måske er tænkt lidt for meget på de helt små børn. Foto: André Thorup
Benjamin Nørregren Clausen og Milla Emilia Larsen er overvejende tilfredse med det nye bibliotek, men synes på enkelte områder, at der måske er tænkt lidt for meget på de helt små børn. Foto: André Thorup

Esbjerg er med i eliten

Hun viser rundt i det nye bibliotek og fortæller undervejs om den spændende forvandling, Hovedbiblioteket har været igennem de seneste par år. Biblioteket består nu af fire zoner - kulturzonen, medborgerzonen, familiezonen og uddannelseszonen - og hver har de fået et moderne interiør og en række spændende aktivitetsmuligheder, der fører biblioteket op i superligaen af moderne biblioteker i Danmark.

- Vi har talt med bibliotekerne i Herning, Kolding, Odense og Århus undervejs i den her proces, for de har også nogle flotte, moderne biblioteker, og jeg må sige, at vi på ingen måde er nogen "underdog" i forhold til dem. I Esbjerg har vi den fordel, at bygningen helt fra starten er bygget til at skulle være bibliotek, så vi har et rigtig godt hus, siger bibliotekschefen.

I det samme standser hun op foran en reol. En af de gamle grønne. En håndværker vil til at fjerne den, for denne dag er det få dage før onsdagens fejring af renoveringen. Men Annette Brøchner Lindgaard beder ham vente, til hun lige har fået et billede af reolen.

- Det må jo være den allersidste grønne reol, som nu bliver fjernet. Det er da lige til at blive nostalgisk af, smiler hun.

1980'ernes begejstring for kraftige farver har præget Hovedbiblioteket, lige siden åbningen i 1984. Alle reoler og vinduesrammer var flaskegrønne, og de blev suppleret af en kraftig orange eller gul farve, som stadig er at finde inde på nogle af toiletterne samt på udsugningsrørerne i loftet. Grønt og orangegult. Med mørkeblå døre. Det var bibliotekets farver indtil for få måneder siden, for nu er reolerne hvide, og vinduesrammerne malet mørkegrå. Tilsat lette møbler i nordisk stil med lyse træben og betræk i douchede farver. 2010'ernes enkle look.

Det nye bibliotek er inddelt i zoner, så eksempelvis avislæsere ikke skulle blive forstyrret af børneaktiviteter. Foto: André Thorup
Det nye bibliotek er inddelt i zoner, så eksempelvis avislæsere ikke skulle blive forstyrret af børneaktiviteter. Foto: André Thorup

Nye grønne reoler

På vej over i medborgerzonen møder vi en af bibliotekets faste avislæsere. En moden mand, og han er i godt humør.

- Jeg må sige, at I har fået lavet et flot bibliotek. Og den plads, I har lavet til os avislæsere, er bare lige i øjet. Vi er jo godt nok blevet rykket meget rundt de seneste år, men nu har vi fået et sted, hvor man kan lukke en dør og få ro, og hvor der er langt over til børneområdet. Så kommer de ikke længere og leger fangeleg, lige der hvor vi sidder, siger han til Annette Brøchner Lindgaard.

I medborgerzonen er der desuden godt med mødelokaler, som alle kan booke, og der er lænestole i små enklaver, som indbyder til læsning og diskussioner.

- Et af vores mål har været at gøre op med oplevelsen af lukkethed, for på biblioteket vil vi enormt gerne have, at mange forskellige befolkningsgrupper bruger os og lægger deres arrangementer her. Vi kalder også medborgerzonen for "den demokratiske arena", for her skal der debatteres, og vi har prøvet at indrette et såkaldt samtalelandskab, ligesom vi arrangerer samtalesaloner, siger hun.

I forlængelse af medborgerzonen ligger uddannelseszonen med studiepladser til gymnasieelever og andre, lige op ad alt faglitteraturen på 1. sal. Og så følger familiezonen med blandt andet et stort legeområde til de yngste børn på op til tre år, et interaktivt projektor-spil på gulvet og et eventyrrum med amfiscene og udklædningstøj. Mellem uddannelses- og familiezonen finder man desuden bibliotekets helt nye So-Me-Pro-lokale til unge mediearbejdere, der vil prøve kræfter med lydstudie, redaktionsmøder og greenscreeen til optagelse af film.

Endelig er der til sidst kulturzonen, som strækker sig over alt fra et fritstående piano og masser af musik og nodehæfter til udlån og over til bibliotekets nye krimirum, som i modsætning til resten af biblioteket er indrettet i mørke, dunkle farver og med en skærm, hvor der blandt andet kan køre en digital "pejseild".

- Jeg er ret vild med det her lokale. Vi har forsøgt at gøre det sådan lidt herreværelsesagtigt med bløde, mørkemøbler, og tilsat lidt uhygge og "Baker Street-stil". Gardinerne skal kunne trækkes for, så der bliver mørkere. Og nu kommer det lidt komiske: Vi har faktisk købt mørkegrønne reoler ind til netop det her rum. Nogle smartere udgaver end dem, vi havde før. Men alligevel..., smiler Annette Brøchner Lindgaard.

Og minsandten. Der står de jo. Flaskegrønne og fulde af krimier. Så 1980'erne lever altså stadig videre i det moderne bibliotek.

Nu har biblioteket fået herreværelse, filmstudie og en demokratisk arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce