Kok fra Lego House skal dyste i Årets Vildtret

Mounir Carstensen fra restaurant Le Gourmet, Lego House, (t.v.) er sammen med sin lærling, Christian Erthmann, klar til at skrue op for gasblusset i forbindelse med "Årets Vildtret". Foto: PR Foto

Kok fra Lego House skal dyste i Årets Vildtret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mounir Carstensen fra restaurant Le Gourmet, Lego House, er repræsenteret i kokkenkonkurrencen Årets Vildtret, der finder sted på Als i begyndelsen af november.

Billund: Mounir Carstensen fra restaurant Le Gourmet, Lego House, kommer til at stå over for nogle af sine dygtigste kolleger, når han til november skal deltage i kokke-konkurrencen "Årets Vildtret".

Over 20 restauranter havde sendt deres bedste vildtopskrift ind, men kun otte kom igennem dommernes nåleøje.

Restauranterne havde sendt opskrifter, billeder og råvarelister ind med alt fra sneppe, krikand, skovdue, fasan og krondyr.

Men de seks dommere, der fik præsenteret opskrifterne totalt anonymt, gav kun de otte af dem lov at troppe op 4. november på Als, hvor konkurrencen holdes i år.

- Der var tæt løb. Generelt var niveauet temmelig højt, og kun en enkelt faldt igennem, fordi de brugte hvide asparges, som ikke er i sæson samtidig med vildtet i Danmark. Resten kunne i princippet have deltaget, forklarer madskribent og anmelder Helle Brønnum Carlsen, der sammen med topkokkene Brian Mark Hansen fra Søllerød Kro, Vivi Schou fra Barbette, Francis Cardenau, Patrik Jaros og urtekongen Thomas Laursen udgør årets dommerpanel.

Årets Vildtret
Det er 8. gang at konkurrencen holdes, og den arrangeres af foreningen "Vildt Gastronomi", der har som mål at få vildtet, der både er velsmagende og bæredygtigt, tilbage på de danske tallerkener.

De otte udvalgte finalister er:

Restaurant Kiin Kiin, København: Henrik Yde og Dak Wichangoen.

Le Gourmet Lego House, Billund: Mounir Carstensen.

Falsled Kro, Millinge: Martin Peter Leth Sjunnesson.

Restaurant Uformel, København: Martin Neumann og Eigil Bundsgaard Jensen.

Restaurant Babette, Vordingborg: Benjamin Theilmann Larsen Restaurant Sletten, Humlebæk: Kasper Byrsing.

Restaurant Musikkens Spise Hus i Aalborg: Nicklas Tellufsen og Mikael Kopp Christensen.

Restaurant Brace, København, Nicola Franetti.

Årets Vildtret, der holdes på Mommark Handelskostskole, lørdag 3. og søndag 4. november, arrangeres i samarbejde med Dansk Ø-ferie og Destination Sønderjylland.

Store forberedelser

Mounir Carstensen stillede også op i konkurrencen sidste år, men kom ikke i betragtning.

- Jeg er vildt glad over, at jeg slap igennem nåleøjet i år. Jeg deltager sammen med min lærling, Christian Erthmann, og i øjeblikket træner vi et par gange om ugen, siger han.

- Samtidig trækker jeg lidt på min svigerfar, der er jæger. Det handler jo om viden om, hvad man kan få ud af det vildt, der skydes, og som vi spiser alt for lidt af, siger Mounir Carstensen.

Der vil derfor være mulighed for at få kokkefif og køkkentricks, høre foredrag om og ikke mindst smagsprøver på vildt, når konkurrencen og vildtfesten finder sted.

Når de otte udvalgte skal dyste mod hinanden foran dommerne, bliver de mødt af et udbud af lokale råvarer og ikke mindst vildt, som lokale jægere fra Sønderjylland og Als har skudt i dagene op til konkurrencen.

Herefter trækker finalisterne lod om de enkelte stykker vildt.

Kok fra Lego House skal dyste i Årets Vildtret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce