Vollstedt - den evige teenager - runder 60 år

Peter Vollstedt og de øvrige musikere i bandet har mindst 100 jobs om året. Det kræver et tålmodigt og velvilligt bagland, men det har Peter. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Vollstedt - den evige teenager - runder 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Vollstedt, manden, der svinger trommestikkerne ved et hav af bierfester landet over, i isarenaen og hvor han ellers kan komme til det, træder nu ind i seniorernes rækker. Men han er i fuld gang med at finde fordelene, fordi sådan er Peter Vollstedt.

HADERSLEV: Stemningen er altid i top, når man møder Peter Vollstedt, der blandt andet står i spidsen for partybandet Top Seven. Det er hvad enten, man møder ham i isarenaen i Vojens, ved fester i Sønderborg, Ribe, Randers eller en hvilken som helst anden by. På gågaden i Haderslev eller hjemme i privaten i Haderslevs gamle bydel.

Vi har sat ham stævne for at få en snak om det at blive 60 år, når nu man giver den gas som en på 19 år.

- Jeg har vildt travlt, det er næsten ikke til at finde tid, men jeg lever af min hobby, og det er sgu da fantastisk. Jeg plejer at sige, at hvis alle lavede det, de allerhelst ville, så ville der hverken være misundelse eller krig i verden, fordi så ville alle være glade. Kan du se det, spørger Vollstedt, mens han brygger kaffe, tjekker telefonen og finder mælk frem - alt sammen på en gang.

- Man kan altid finde noget positivt i noget negativt, hvis man vil. Man kan stå i lort til halsen, men så skal man da sætte pris på, at man stadig kan trække vejret, forklarer Peter Vollstedt, for at understrege sin tilgang til livet.

Der er kun få timer til, han skal ud på ungdomsskolen i Vojens, hvor den står på sønderjysk historie garneret med en festlig aften.

- Vi var derude sidste år, og det var helt fantastisk. 150 unge, der sang nationalsangen så højt som jeg aldrig før har hørt det. Wow, siger jeg bare ...

Peter Vollstedt er stolt af sine sønderjyske aner, og det lader sig ikke fornægte, når han taler. Alle bliver til "søjde", og det er bår' glant, lige som vi mojner, når vi kommer, og når vi går. Sådan var det også da han som helt ung arbejdede i sine forældres slagterforretning Carl Vollstedt på Sønderbro, for at tjene til musikinstrumenter.

- Jeg skulle ikke være slagter, jeg skulle spille musik.

Han er kendt i hver en sønderjysk købstad. I Sønderborg har han spillet ved ringriderfesten i 38 år i træk og i Aabenraa i 31 år. Jo, han kører i et gear for sig selv, ham Vollstedt, men der er nok tusinde mil mellem dem, der går mellemfornøjede fra et møde med ham.

Siden 2012 har vi afviklet godt 500 fester landet over, og de har tilsammen genereret et overskud til foreningerne på 47 millioner kroner. Er det ikke bare vildt?
Peter Vollstedt
Vollstedt Group
Eventbureauet Vollstedt Group, der arrangerer temafester har seks medspillere:

Bandet Top Seven - leverer musik

Fuglsang - leverer øl

Slagter Popp - leverer mad

Party Production - leverer udsmykning

Gag & Gimmick - Leverer udklædning og accessories

Aamand Udlejning - Leverer telte, bestik, borde, scene med mere.
Når Vollstedt ikke er på landevejene, så arbejder han med bookinger i kontoret i privaten i Haderslevs gamle bydel. Arkivfoto: Søren Gylling
Når Vollstedt ikke er på landevejene, så arbejder han med bookinger i kontoret i privaten i Haderslevs gamle bydel. Arkivfoto: Søren Gylling
Foto: Foto:Soren Gylling

Et kæmpe overskud

Men der er også en snild købmand og dygtig konceptmager gemt i den hjertelige trommeslager, der rent sportsligt har parkeret sit hjerte hos SønderjyskE.

Gennem SønderjyskEs erhvervsnetværk kom han i 2012 i kontakt med fem andre virksomheder, og tilsammen dannede de Vollstedt Group, der arrangerer temafester. Dog kun for sportsforeninger og andre almennyttige foreninger, og overskuddet fra festerne går 100 procent til foreningerne.

- Siden 2012 har vi afviklet godt 500 fester landet over og de har tilsammen genereret et overskud til foreningerne på 47 millioner kroner. Er det ikke bare vildt, spørger Peter Vollstedt.

Konceptet er enkelt. Lidt simpelt fortalt kan man sige, at det er egentlig er en omvendt fest: Find gæsterne først, arranger derpå festen, og hvis man følger konceptet, garanterer Vollstedt Group, at klubben eller foreningen får et overskud.

På spørgsmålet om, hvorvidt bierfesterne ikke er på retur, slår Peter Vollstedt ud med armene:

- Vi har altså kun få spilledage tilbage i 2019 og 2020.

Så gæt selv. Men Vollsted Group er i fuld gang med at fintune et piratfest-koncept, og det bliver storslået, forsikrer Vollstedt. Det har været prøvekørt.

- Det er en anden slags musik og et helt nyt tema. Hallen vil blive pyntet som om, man sidder på et piratskib.

Gør som han vil

Med en arbejdsuge på 60 til 80 timer, hovedkontor hjemme i privaten og de fleste weekender afsat til landeveje og haller, så kan det knibe med tid til familielivet, og det kræver sin kone at acceptere.

En sådan har han dog fundet i sin Lillian, som han har dannet par med i over 30 år. Hun er helt med på det der med at "Stand by your man", og parret har for længst indset, hvad der skal til, hvis de skal have tid sammen:

- Så er vi nødt til at rejse væk, så det gør vi ind i mellem. For eksempel fik vi i forrige weekend en aflysning om fredagen, og så var der pludselig to dage fri, så smuttede vi til Hamburg. Jeg har tit drømt om at få en lejlighed eller et hus i Spanien, men jeg har jo ikke tid til at passe det, siger Peter Vollstedt, der ser sit nye årti som en kærkommen mulighed for at gøre, som det passer ham:

- Men det har jeg jo egentlig altid gjort, griner den passionerede ishockeyfan, inden vi tager afsked.

Fejringen af 60 års fødselsdagen på lørdag er udsat til på mandag og foregår på Haderslev Golfrestaurant, fordi Peter Vollstedt har lige et job lørdag aften. Sådan er spillets regler.

Vollstedt - den evige teenager - runder 60 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce