Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny leder af Streetdome vil have mere liv i domen

Morten B. Bennetsen har skatet siden 1989, men han har også klatret og været snowboardinstruktør. Foto: Lars Fahrendorff

Ny leder af Streetdome vil have mere liv i domen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten B. Bennetsen er fra 1. august ny daglig leder af Streetdome. Han ser det som sin primære opgave at få flere til at føle sig velkomne i Streetdome.

Der skal mere liv i Streetdome, når Morten B. Bennetsen får taget fat om nogle af de problemer, som lige nu præger dagligdagen på Streetdome på havnen i Haderslev. Der er ifølge Morten B. Bennetsen, der tiltrådte 1. august som ny daglig leder, brug for mere struktur for at få plads til alle interesser.

- Når man tager forholdene i betragtning er de scootere og skatere, der bruger parken til det, den oprindeligt var tænkt til, utrolig overbærende og rigtig mange forældre fortæller mig, at de oplever en stor hjælpsomhed over for nybegynderne fra dem, der dyrker løbehjul og skate som en sport.

- Men nogle gange bliver det for meget for de store og de vrisser ad de kære små løbehjulsbørn, der jo naturligvis ikke har den fjerneste ide om de uskrevne regler, der er i en skate park. Det kræver hårdt arbejde og masser af diplomatisk sans at få alle parter til at spille sammen, siger Morten B. Bennetsen.

De tilfælde, hvor de lidt mere erfarne skatere og scootere (brugere af løbehjul, red.) kommer til at råbe ad de mindre børn, er for mange og kan ødelægge stemningen for alle.

- Vi skal have noget mere positiv energi herned og nogle flere brugere, siger Morten B. Bennetsen.

Han kommer fra en stilling som skaterlærer på Billeshave Efterskole ved Strib. Det var også ham, der etablerede - Danmarks første skaterlinje på efterskolen, som blev en succes.

Morten er udlært tømrer, stammer fra Varde, men bor nu med sin kæreste og to børn i Middelfart.

- Jeg har skatet siden 1989. Jeg er ikke nogen haj til det, men jeg har passionen for skateboard og gadekultur, og jeg kender miljøet rigtig godt, fortæller Morten Bennetsen.

Han har også erfaring med klatring, så han understreger, at han ikke kun er til for skaterne. Men til for at skabe fællesskabet og den gode energi, der er nogle af grundelementerne for at få blus under domen igen.

Og der bliver god brug for at kunne spænde over alle parter. Lige nu er der både rulleskøjter, BMX-cykler, parkour, basketball, klatring, løbehjul og skateboards repræsenteret ved og i Streetdome, selv om det er klatring, skate og løbehjul, der fylder mest. Men der skal ifølge Moretn B. Bennetsen være mere instruktion, folkeskoleklasser, workshops og meget mere liv efter skoletid.

- Men hvor er den bløde sofa og bordfodbolden? Vi skal have noget god karma herned, så vi har lyst til at blive hængende lidt længere. Så vi kan få alle de ildsjæle igang, der allerede står og hopper af iver for at lave projekter og udnytte streetdomes potentiale, siger Morten B. Bennetsen.

- Vi skal også sammen med skaterne og scooterne bygge flere ramper af træ, så der bliver bedre flow i den indendørs streetskate-del. Det er vigtigt på grund af det danske gajolvejr, siger Morten B. Bennetsen.

Desuden håber han igen at kunne tiltrække nogle af de større internationale events, så Streetdome igen når ud over kommunens grænser som et sted, der er værd at tage til, hvis man er erfaren skater/scooter.

- Jeg har elsket at være her siden dag ét. Og jeg møder en masse glade mennesker. Forleden morgen mødte jeg en ældre dame, der bød mig velkommen. Hun gik og samlede flasker og affald og sludrede med de unge brugere. Det gjorde hun tit, sagde hun. For mig vidner det om, at der er mange borgere, som føler for det her sted, siger Morten B. Bennetsen.

Ny leder af Streetdome: Der skal mere struktur på stedet
Brug for hjælp
 Morten B. Bennetsen kalder akkustikken i Streetdome "rædselsfuld". Han håber med tiden at kunne rejse penge til en omgang Trolltex-plader i loftet, så det bliver mere behageligt at være i det store rum.

Han efterlyser også brugte skateboards til domen, som kan fungere som en slags klassesæt til workshops og instruktørkurser.

Endelig leder han efter både sofa og bordfodbold, så der bliver mere at hygge sig med.