Mindeord: Vagn Rasmussen


Mindeord: Vagn Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En lokalhistorisk legende er gået bort.

Ved Vagn Rasmussens død har Fjelstrup mistet sin store lokalhistoriker. Hver mandag formiddag mødes bestyrelsen for det lokalhistoriske arkiv i Fjelstrup for at arbejde, og det første, vi fik øje på, da notesblokken kom op af tasken i mandags, var "husk lige at spørge Vagn om...", det var et slægtshistorisk spørgsmål, vi lige skulle have vendt med Vagn, men nu var det blevet for sent. Man kunne altid spørge Vagn, det var som en uudtømmelig kilde af viden om Fjelstrup og de mennesker, der har boet her. Utallige er de interviews og videooptagelser, som Vagn har lavet med høj og lav i Fjelstrup og omegn, mange spændende mennesker og finurlige eksistenser, som han kunne få til at fortælle ved lige at stille de rette spørgsmål. Da arkivet holdt sit 30 års jubilæum i 2015, var det svært at vælge hvilken film, vi skulle underholde vores gæster med fra Vagns store samling. Selvfølgelig var det også Vagn, der i 1985 tog initiativet til at få startet et lokalhistorisk arkiv i Fjelstrup, og utallige er de fortællinger, han igennem årene har skrevet til FIF-bladet og "Æ lokalblad", fortællinger som vi jævnligt har fat i til brug i arkivet. Vagn vil blive savnet. Æret være Vagns minde.

På bestyrelsens vegne - Anne Marie Jacobsen.

Mindeord: Vagn Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce