Lars Engel: 50 er jo bare et tal

Lars Engel ved præcist, hvad der kræves af godt jagttøj, fordi han er selv ivrig jæger. Foto: Jacob Schultz

Lars Engel: 50 er jo bare et tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Engel, der står i spidsen for Deerhunter, som er tekstilvirksomheden F.Engels jagt- og outdoorkollektion, runder mandag et skarpt hjørne, men det tager han i stiv arm på en rund facon.

HADERSLEV: - Det der med alder, det er jo bare et tal, ler Lars Engel, da avisens udsendte fanger ham lige efter formiddagspausen i firmaet F. Engel.

- Det vigtigste er, at man laver det, man kan lide, og så skal man være taknemmelig for sin gode familie og de muligheder, man har.

Det er Lars Engel. Han beskæftiger sig lige præcis med det, der interesserer ham. Siden 1996 har han ledet Deerhunter, som er et jagttøjsmærke under den familieejede tekstilvirksomhed F. Engel i Haderslev. Jagttøjsafdelingen blev i 1985 etableret af Lars Engels far, Carl D. Engel, der også er en passioneret jæger.

Kort om Lars Engel
Lars Engel er fjerde generation af den legendariske Engel-familie i Haderslev, som står bag tekstilvirksomheden F. Engel. Ansvaret for den daglige drift og ledelse er lagt i hænderne på en direktørgruppe bestående af Lars Engel og hans to brødre og en ansat økonomidirektør.Lars Engel, med ansvar for produktion af jagttøj af mærket Deerhunter, Carl Eric Engel, med ansvar for produktion og udvikling af arbejdstøj og John Engel, med ansvar for virksomhedens linje af herrebukser af mærket Sunwill. Dertil tæller direktørgruppen økonomidirektør Jørgen Lauritzen, der har været i virksomheden de seneste fire år.

Privat er Lars Engel er gift med Birgitte og parret har tre børn: Christine på 16 år, Carl-Christian på 18 år og Frederik på 20 år.

Udover jobbet som direktør for Deerhunter er han også belgisk konsul i Sydjylland. Der er kun to andre i landet, en i Aarhus og en på Fyn. Han fik i den anledning i 2015 den belgiske orden: Chevalier Ridderordenen, fra den belgiske konge.
Der er to store f'er i Lars Engels liv: Familien og firmaet.  Foto: Jacob Schultz
Der er to store f'er i Lars Engels liv: Familien og firmaet. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Er selv jæger

Lars Engel ser sig selv som privilegeret, da han i sit arbejde med Deerhunter kan forene hobby og job. Han er selv en flittig jæger, og på Deerhunters hjemmeside kan man blandt andet følge ham i aktion på en agerhøne-jagt, naturligvis iført deerhunter-tøj.

Han ved selv, hvad der kræves af tøjet, der skal kunne holde vind og vejr ude, men samtidig være til at bevæge sig i, og har derfor lagt mange kræfter i udviklingen af tøjet. Det er blevet belønnet.

I dag er Deerhunter en anerkendt mærke og har haft en markant vækst inden for de seneste år. Deerhunter er på mange måder Lars Engels fjerde barn. Det var derfor en stor dag, da Deerhunter i 2009 af hendes majestæt dronningen blev belønnet med retten til at kalde sig Kongelig Hofleverandør, på selveste den 16. april, hans fødselsdato, som han deler med dronningen.

Lars Engel er taknemmelig for, at han qua Deerhunter kan forene fritid og job. Det skulle være flere forundt, synes han. Foto: Jacob Schultz
Lars Engel er taknemmelig for, at han qua Deerhunter kan forene fritid og job. Det skulle være flere forundt, synes han. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Gode forbindelser

Han er gode venner med prins Joachim, som han jævnligt er på jagt sammen med, og ligeledes med kronprins Frederik.

Og interessen for jagt forsætter i Engel-familien. Hans egen søn Carl-Christian, der lige er fyldt 18 år, har også jagttegn, og det glæder Lars Engel, at sønnen har fået interesse for jagt, dermed er der tre generationer af jægere i familien.

- Det bliver en stor fornøjelse at gå på jagt sammen med ham, det ser jeg virkelig frem til, siger Lars Engel, der ved samme lejlighed forsikrer, at han ikke falder i midtvejskriser med behov for racercykler og neonfarvet cykeltøj, eller motorcykler og såkaldte convertables.

- Det er der ingen grund til, jeg har det godt, som jeg har det, og jeg har en god familie. Jeg har i mange år fulgt mine børns interesser, som sjovt nok er de samme, som jeg havde, da jeg var yngre: fodbold og håndbold, jagt og golf, forklarer Lars Engel, og fortsætter:

- Det eneste jeg har medlemskab til, det er golfklubben, og det er en interesse, jeg deler med mine sønner. Håndbolden følges tæt via datteren, der har taget samme plads som sin far: målvogter.

Fødselsdagen fejres mandag sammen med virksomhedens 125 medarbejdere. Det bliver nærmest en "børnefødselsdag".

- Jeg har hyret en pølsevogn, der kommer op på firmaet, og så er der ristede hotdogs, cacaomælk og kagemand til alle medarbejderne, og så hygger vi os.

I den kommende weekend fejrer Lars Engel dagen på Haderslev Golfrestaurant sammen med venner og familie.

- Det bliver alt sammen stille og roligt og nede på jorden, fordi 50 er jo bare et tal. Jeg bliver jo ikke anderledes bare fordi jeg fylder 50 år.

Lars Engel: 50 er jo bare et tal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce