En, to, tre og fire: Nu er det slut

Janne Lei Mogensen (til venstre) og Charlotte Bork Kristensen åbnede Lindedal Deluxe sammen i 2011. De seneste fire år har de været på barsel på skift. Nu skal de ikke have flere børn og er tilbage i salonen sammen - i øvrigt sammen med deres ansatte Lisbeth. Foto: Stine Hygum

En, to, tre og fire: Nu er det slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire børn på fire år har betydet, at indehaverne af Lindedal Deluxe næsten ikke har været på arbejde sammen i lige så mange år.

HADERSLEV: Det er med at holde tungen lige i munden, når indehaverne af frisørsalonen Lindedal Deluxe fortæller om deres børn, og hvordan de har fået barsel til at gå hånd i hånd med at være selvstændige. 

Charlotte Bork Kristensen har sammen med sin kæreste Laust på et år og Lærke på tre år. 

Janne Lei Mogensen har sammen med sin mand Ella på to år og Elias på fire år. 

I praksis betyder det, at de to indehavere i de seneste fire år stort set ikke har været på arbejde samtidig. Når den ene er kommet tilbage fra barsel, så har det været tid til, at den anden skulle på barsel.

- Det har været sådan, at vi lige har kunnet afholde sommerferie, siger Charlotte Bork Kristensen. 

- Børnene har været planlagte, siger Janne Lei Mogensen.

- Det har været logistik på et højere plan. Hvis vi skifter branche, så bliver det til noget med logistik, siger Charlotte Bork Kristensen og afslører, at de nogle gange har nevet sig selv i armene for at være sikre på, at deres plan om at blive gravide på de helt rigtige tidspunkter faktisk er lykkedes. 

Nu er det slut med flere børn - og indehaverne vil fremover arbejde sammen - og ikke på skift. Mens de har været på barsel på skift, har de ansat Lisbeth som frisør i salonen.

- Og hende beholder vi, siger de i kor.  

 

Livline

Indehaverne har hver især to børn - og en lille ekstra. 

- Salonen er jo vores fælles baby, som vi havde i to et halvt år, inden vi begyndte at få børn, siger Charlotte Bork Kristensen.

De to indehavere af salonen synes, at det har været lidt underligt, at de ikke har været på arbejde i længere tid sammen i fire år. 

De har også på skift været chef for deres ansatte, Lisbeth.

- Vi har hele tiden haft det sådan, at den, der var på barsel, skulle have lov til at være det, siger Janne Lei Mogensen. 

De har dog ikke været længere end et opkald væk. Det viste sig at være en god ting. Som den dag, da salonens tørretumbler stod af.

- Der var Charlotte på barsel, men der pakkede hun Lærke i bilen, og så kørte de op og købte en ny, siger Janne Lei Mogensen. 

- Og så har vi klaret en del over telefonen og på SMS, siger Charlotte Bork Kristensen og fortsætter:

- Det er ikke alle beslutninger, som man har kunnet tage selv. 

Begge har været på barsel med deres børn, til de var seks- syv måneder gamle. Derefter er de kommet i dagpleje.

- Det har hele tiden været vores plan at gøre det sådan, siger Janne Lei Mogensen.

 

Alle oplevelserne Alle oplevelserne Drømmen

Charlotte Bork Kristensen og Janne Lei Mogensen åbnede Lindedal Deluxe sammen i marts 2011.

Det var en gammel drøm for de to frisører, der har mange oplevelser sammen i bagagen. 

- Vi er udlært samme sted i 2005 og 2006, siger Janne Lei Mogensen. 

- Vi boede faktisk også sammen i en periode, mens vi var i lære, siger Charlotte Bork Kristensen, inden de kommer i tanke om, at de også gik i samme klasse på handelsskolen. 

Det var i den periode, hvor de boede sammen, at de om fredagen efter arbejde sad i deres fælles stue med Baileys i glassene og bryggede på deres fælles drøm.

- Vi har også backpacket (rejst med rygsæk. Red) sammen i et par måneder, siger Janne Lei Mogensen.

- Det var i 2008. Vi var i New Zealand og i Australien, siger Charlotte Bork Kristensen. 

Nu skal de to igen arbejde sammen i deres fælles salon. 

- Det er dejligt, siger de i munden på hinanden. 

En, to, tre og fire: Nu er det slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce