Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Efterskolen blev Sebastians vendepunkt

17-årige Sebastian Lillelund spiller ikke kun trommer. Han er også begyndt at spille guitar under sit ophold på Hoptrup Efterskole.Foto: Søren Gylling

Efterskolen blev Sebastians vendepunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sebastian Lillelund er autist og har i sin skolegang været meget isoleret. Nu har han venner og en fanside på Facebook efter et år på Hoptrup Efterskole.

HOPTRUP: - Det sværeste har været at skulle spille sammen med nogle, siger Sebastian Lillelund og fortsætter, mens turen går over til øvelokalet:

- Jeg har aldrig talt takter før.

Han er trommeslager og så er han autist - han har aspergers syndrom. Og i størstedelen af hans skolegang har han været isoleret.

Han har siddet afskærmet i skolen, så omgivelserne ikke forstyrrede ham. Når han kom hjem, så ville han mange gange helst være alene på sit værelse.

Men alt det har ændret sig efter at han sidste sommer startede i 10. klasse på Hoptrup Efterskole.

Han er gået fra at have en opfattelse af, at han skulle flytte ind et sted med nogle pædagoger, der kunne passe på ham til at have drømme som alle andre:

- Nu drømmer jeg om at få en kone og børn - og blive professionel musiker, siger han.

 

Tiden på Hoptrup Efterskole har ændret så meget for ham. Og han fortsætter endnu et år på skolen

- Jeg har fået venner, siger Sebastian.

Det har han aldrig haft før.

- Men til sidst på autistskolen gad jeg godt have nogle venskaber, siger han og fortsætter:

- Venner betyder alt.

 

Alle de andre

På efterskolen i Hoptrup har han lært at være social.

- Før kunne jeg slet ikke holde ud at være sammen med andre. Nu kan jeg slet ikke undvære det, siger han.

Engang i mellem får han stadig brug for at trække sig tilbage, men slet ikke i samme omfang som før.

- Nu går jeg bare op og tager en lur på en halv times tid, så er jeg klar igen, siger han.

Han smiler.

- Den første uge var svær at komme igennem. Men så vænnede jeg mig til at være her, husker han.

- Før kunne jeg sidde med min iPad en hel dag. Først i skolen og så når jeg kom hjem. Det kan jeg ikke mere. Nu vil jeg det sociale.

 

Nye tider

Sebastian har god grund til at være glad. Hans verden har ændret sig. Han har lige været til eksamen i matematik - og bestod. Det var der ikke så mange, der havde troet på.

Men på efterskolen tror lærere og elever på Sebastian.

Han har sågar fået sin egen fan-gruppe på Facebook. Den hedder "Den Glade Autist".

- Det er to af mine veninder, der har lavet den, siger han og smiler og ryster lidt på hovedet.

Efterskoleopholdet har ikke kun lært Sebastian at være social. Det har rykket hans grænser og det fundament, som han har klamret sig til.

Sammen med nogle af kammeraterne fra skolen deltog han i Lillebælt halvmaraton. De sidste seks km strømmede tårerne ned ad hans kinder. Men han ville gennemføre. Så det gjorde han. Og næste år tager han turen igen.

 

Hårdt - og fedt

Efterskolen i Hoptrup  laver hvert år en stort opsat musical. I år var ingen undtagelse. Den var - som altid - på en uge lang turné.

For Sebastian Lillelund var det hårdt.

- Jeg får hurtigt nok i mit hoved, siger han og fortsætter stille:

- På tredje-fjerdedagen om natten. Der brød jeg helt sammen. En af lærerne måtte komme ind og sidde ved mig til jeg faldt i søvn. Vi spillede to koncerter om dagen. Vi skulle pille det hele op og ned hver dag. Jeg græd, inden jeg gik på scenen. Men der måtte jeg smile og være glad - og så græde, når vi var færdige. Men det er det, de gør her. De passer på os. Jeg er lige så tryg her, som hvis jeg var sammen med min familie.

Trods tårene og tankerne, så har det været en sejr at være med på turneen:

- Det var en fed oplevelse. Den største oplevelse, som jeg nogensinde har haft. Vi (eleverne på efterskolen, red.) blev tætte på en helt anden måde. 

For Sebastian er det vigtigt at være åben omkring sin diagnose. I de første par uger på skolen, fortalte han godt nok ikke de andre om hans diagnose.

- Jeg ville gerne have, at de lærte mig at kende først, siger han.

Og strategien gentager han nok, når han starter endnu et skoleår på Hoptrup Efterskole efter sommerferien.

En ting har Sebastian besluttet. Han vil ikke vende mundvigerne nedad fordi han er autist:

- Det er mit liv for kort til. Jeg vil ikke gå og være nedtrykt hele mit liv - det kan jeg slet ikke holde ud.