AARØSUND: Det er et par måneder siden, at 26-årige Daniel Hansen kom hjem fra en 13017 km lang cykeltur fra Haderslev til Cape Town.

Oplevelserne sidder stadig knivskarpt på nethinden og over en kop kaffe i en campingvogn på Gammelbro, fortæller Daniel om turen og ikke mindst om at komme hjem igen.

- Jeg har lært mere på ni måneder end efter ni års skolegang, konstaterer han.

Turen gik fra Haderslev, gennem Tyskland, Østrig, Italien, Israel, Egypten, Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Malawi, Zambia, Botswana, Sydafrika.

- Det var ikke alle dage, jeg cyklede lige meget, men på cykeldage omkring 100 km. Jeg stod op, når solen stod op, tog teltet ned, spiste morgenmad og så startede jeg lige så stille ud, når det blev lyst, fortæller Daniel.

Typisk delte han turen op i tre bidder. Når det blev aften fandt han enten et sted at slå lejr eller et hostel, hvor han kunne tilbringe natten.

I dag er teltet slået op ved siden af hans campingvogn.

- Det skal lige repareres lidt, siger han.

Teltet lærte ham en vigtig lektie allerede få dage efter, han var taget afsted. Han var ikke nået længere end til Tyskland, da agern fra et egetræ flænsede teltet flere steder. Der var ikke andet at gøre end at finde reparations-kittet frem.

- Jeg har lært at klare mig selv - og at spørge om hjælp. Når noget går i stykker, så nytter det ikke noget, at man bliver irriteret eller ked af det. Det går måske i to minutter, men så er man nødt til at finde en løsning og stille sig tilfreds med resultatet.

Kørt ned i Egypten

- Jeg har mødt mange fede mennesker, siger Daniel.

I Luxor i Egypten fandt han et sted, hvor han skulle tilbringe natten:

- Det var et lille bitte sted. Et lille klamt hotel. Det var virkelig ulækkert. Nå, men de siger, at jeg kan stille min cykel ind i et rum. Der stod der en anden cykel, fortæller Daniel.

Han tænkte, at han ville have fat i cykelens ejer, men først var der mad og bad på programmet.

- Så det endte med, at jeg ikke fik fat i ham. Men da jeg skulle afsted dagen efter lå der en seddel på min cykel, at jeg kunne kontakte ham på det og det nummer, fortæller Daniel, der fik kontakt med manden.

Ikke alt var positivt i Egypten. Det var også her, Daniel blev kørt ned.

- Det skete i et højresving. De havde set mig. De kørte lige ind i mig. Jeg slog en salto over bilen og landende på ryggen. Cyklen kom samme vej, siger han.

Efterfølgende fik han både undskyldninger, kaffe og vand og en køretur til den nærmeste by:

- De er ikke vandt til cykler, siger han.

Men lige der. Da Daniel kiggede på sin cykel og kunne konstatere, at styret var skævt og baghjulet nærmest var revet helt af. Der kom tankerne om, at måske stoppede det der - og at et fly hjem til Danmark kunne være det næste.

- Så tog jeg det sted by step. Løsnede egerne en for en. Det blev fikset og jeg kunne køre, siger han.

Stenkastende børn

Da han kom til Etiopien havde han store problemer med sin cykel. Den var slidt og han måtte træde i pedalerne for at komme ned ad bakke.

Det var generende - ikke bare fordi det var hårdere at cykle, men også fordi han i Etiopien oplevede, at børn og unge mennesker slog ud efter ham og kastede med sten.

- Det var som om, at det var helt ok. De voksne sagde ikke noget til det, siger han.

Undervejs blev navet på Daniels cykel så slidt, at han måtte opgive at cykle mere på den. I Nairobi i Kenya fandt han ud af, at det faktisk var hurtigere at få hans ven Mads' mor til at tage et ny nav med til Kenya end det var at få den lokale cykelsmed til at skaffe en ny.

- Så jeg fik hurtigt bestilt reservedele, som hun kunne tage med.

I Nairobi boede Daniel hos Mads fra Mærsk, som han kalder ham, mens han ventede på navet og Mads ventede på at få besøg af sin mor.

Reservedelene fra Danmark kom hurtigere end dem fra Nairobi.

- De kom efter to en halv uge, siger Daniel, der brugte ventetiden på at kigge nærmere på storbyen, se Netflix og spise god mad.

Reflektioner

Inden Daniel Hansen tog afsted, havde han i måneder indkøbt og afprøvet det rigtige udstyr.

Noget af det sendte han hjem til Danmark allerede, da han kom til Rom.

- Jeg har lært, hvad man ikke har brug for. Man har ikke brug for alt muligt for at være lykkelig og klare sig. Det er nok det fedeste. Det jeg sætter mest pris på. At vide, at man slet ikke har brug for alle de ting, siger han.

De ni måneder på landevejene betyder meget:

- Jeg har lært meget om kultur og historie, som du ikke kan læse i en bog. Jeg har fået en forståelse for mennesker og forskellige kulturer, som man ikke kan læse sig til, siger han.

Deler turen

Efteråret bliver fyldt med nye oplevelser for Daniel Hansen.

Han har besluttet sig for, at han vil i gang med at tage en HF.

Hvad den helt præcist skal bruges til, det ved han endnu ikke.

- Men jeg ved, at alle de uddannelser, som jeg har overvejet i de seneste år - de kræver en HF. Så nu tager jeg den og ser, om jeg får brug for den, siger Daniel, der er udlært smed og fortsætter:

- Jeg ved nu, hvad jeg i hvert fald ikke vil - og det gør det hele meget nemmere. Jeg har tillid til, at livet nok skal vise mig resten.

Sideløbende med det, så er han i gang med at forberede sig på at holde foredrag om sin tur. Det første er allerede i kalenderen:

- Det bliver på vingården på Aarø til efteråret, siger Daniel.

Han hiver en kasse frem. I den er der minder fra turen. Sten, sand og hans hullede tøj.

Han viser en T-shirt frem.

- Det er sved og sol, der har hullet den, siger han og fortsætter:

- Der er nogle, der har spurgt om jeg ikke bliver nervøs, når jeg skal holde foredrag. Men det gør jeg ikke. Ingen kender den bedre, end jeg gør.

Nye mål

I hjørnet i forteltet på Gammelbro hænger der en T-shirt på bøjle. Der står ambassadør for Din Nødhjælp, som er den organisation Daniel samlede penge ind til på hans rejse. 57.000 kroner blev det til.

Det næste projekt, der skal være med til at samle penge ind til Din Nødhjælp, er allerede i støbeskeen.

Denne gang kommer det ikke til at foregå på cykel, men derimod i kajak.

- I november og december 2019 vil jeg sejle ned langs den svenske østkyst. Helt oppe fra Finland og hjem, siger Daniel, der elsker vinter og sne.

- Nu vil jeg gerne have følelsen af at komme hjem, siger han.

Forude venter der planlægning af den 2500 km, et kajak-kursus og endnu et eventyr.