Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mindeord vedrørende Søren Gysing Nielsen

Søren Nielsen, direktør, Blue Water Shipping, er død, 58 år. Arkivfoto

Mindeord vedrørende Søren Gysing Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medarbejdere, ledelse og bestyrelse, Blue Water Shipping skriver følgende mindeord om Søren Gysing Nielsen:

Det var med stor sorg vi modtog meddelelsen om Sørens Nielsens pludselige og alt for tidlige død mandag den 1. maj. Søren døde efter kort tids sygdom.

Søren har været en del af Blue Water Shipping helt tilbage fra etableringen af firmaets afdeling i Odense i 1988.

Helt fra starten var Søren en del af filialledelsen i Odense som ansvarlig for personale, salg og udvikling tillige med sine andre ansvarsområder. Disse omfattede først importen af stykgods fra kontinentet og England. Søren var gennem en lang årrække ligeledes ansvarlig for de italienske trafikker. Sidenhen kom yderligere det overordnede ansvar for firmaets toldforhold.

En væsentlig begivenhed i Sørens karriere blev opstarten af Blue Waters afdeling på det tidligere Lindøværftet - det nuværende Lindø Industipark - i 2011. Her så han, som i alle andre relationer, muligheder. Søren så altid muligheder, aldrig begrænsninger.

I 2014 sagde Søren ja til stillingen som øverste chef for Blue Waters General Cargo Division og indtrådte dermed i direktionen med det overordnede ansvar for firmaets traditionelle transporter af industrigods og forbrugsvarer per bil, skib og fly. En stilling, han varetog med stort engagement og omfattende indsigt frem til sin død.

Søren var vellidt af alle. Hans rolige facon og store menneskelighed gik rent ind hos alle, også hos kunderne. I sine knap 30 år som chef og direktør stod Sørens dør altid åben. Han evnede at have omsorg for og lytte til sine medarbejdere, og han var i kraft af sine centrale stillinger en væsentlig og naturlig kulturbærer i Blue Water.

Søren havde jobmæssigt og privat et stort netværk og kontaktflade inden for erhverv, sport og kultur. Ved siden af jobbet var Søren blandt andet aktiv som formand for Fynske Speditører og medlem af bestyrelsen i Fynsk Erhverv.

Søren var gift med Kirsten, som han delte alt med gennem 38 år. De to delte en stor interesse for golf, hvilket har givet dem mange gode fælles oplevelser - både indenfor og udenfor landets grænser.

Det er helt ubegribeligt, at Søren ikke er blandt os mere, han efterlader et ufatteligt stor savn blandt alle, som kendte ham.

I denne svære tid går vores tanker til Sørens nærmeste familie: Sørens kone Kirsten og Sørens tvillingebror Peter.

Æret være Sørens minde.

Blue Water laver rokade efter topdirektørs dødsfald