Mindeord: Poul Erik Mackeprang


Mindeord: Poul Erik Mackeprang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flemming Bay-Jensen, formand for Capstan koret, skriver mindeord om Poul Erik Mackeprang:

Poul Erik Mackeprang er alt for tidligt taget fra os og efterlader først og fremmest Inge og sin nærmeste familie i stor sorg. Vores deltagende tanker går til dem.

Også i Shantykoret Capstan vil Poul Erik efterlade et stort savn. Han var i mange år medlem af koret og med sin altid store optimisme og gode humør var han en god kammerat.

Han var hjælpsom på alle de områder, hvor han kunne gøre en forskel, ikke mindst sin ihærdighed for at skaffe sponsorer til en altid trængende forening - ikke nok med han gjorde det, men på hans venlige facon også med resultater. Med andre ord tegnede han et fremragende billede af Capstan og var med til at præsentere koret på en god sober måde.

Poul Erik værdsatte vi også i korets bestyrelse, hvor han, som han selv sagde, "kun" havde en suppleantpost, men ikke desto mindre en mand vi lyttede til, for gode idéer havde han og forstod at få dem præsenteret på en overbevisende måde. Trods sit svigtende helbred satte han en ære i altid at møde op, både til vores ugentlige øveaftener og til de mange arrangementer vi deltager i.

Vi er mange der vil savne ham og ikke helt forstår, hvorfor han ikke er blandt os mere.

Æret være Poul Erik Mackeprangs minde.

Mindeord: Poul Erik Mackeprang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce