Mindeord: Egon Smed Nielsen


Mindeord: Egon Smed Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jette og Bent Ramskov, Grete Tagmose og Flemming Bay-Jensen skriver mindeord om Egon Smed Nielsen.

I sidste uge løb den årlige kampagne "Knæk Cancer" gennem medierne og den sluttede med den store finale i TV, hvor indsamlingen til det gode formål rundede over 140 mio. kroner.

Næsten samtidig og nærmest ironisk mistede vi en god ven, Egon, som canceren fik knækket.

Egon kæmpede omkring 4 år mod sygdommen på hospitaler blandt andet her i byen, Odense, Herlev og på Rigshospitalet.

Canceren viste sig kort efter, at han var gået på efterløn fra sit job i renovationsbranchen. Han var ansat mange år i Vestjysk Renovation og efterfølgende i firmaet Marius Petersen, begge steder var han en værdsat medarbejder, orden i tingene og i forholdet både til kolleger og ledelse. Han var af kollegerne både valgt som tillidsmand og indsat i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant.

Hans ordenslighed kunne klart ses i huset og haven på Marsvænget, måske klippede han ikke hæk med neglesaks, men det lignede. Han gik op i hus og have, men ikke mindst gik han op i familiens ve og vel og det var ikke få timer han var den perfekte bedstefar for børnebørnene, som han havde fire af. Både børnebørn, svigerbørn og ikke mindst hans datter og søn har mistet en mand, der gjorde en dyd ud af sin hjælpsomhed. Denne hjælpsomhed kom også hans venner og bekendte til gode. Sjældent gik man forgæves til Egon, hvis der skulle fikses en eller anden opgave, stor eller lille, selv kort før sygdommen for alvor tog over, var han på pletten med råd og dåd.

Egon døde på Hospice kun 67 år, men hans kampvilje var intakt, kun få dage, før det var endeligt farvel, holdt han fast ved, at han nok skulle klare den.

Under hele sygdomsforløbet var hans kone Mona en utrolig og stærk støtte og vores tanker går ikke mindst til hende, som ikke blot har mistet sin mand, men også en rejsekammerat og som sammen havde set frem til mange års oplevelser.

Af dødsannoncen fremgår, at i stedet for blomster, kan man donere Hospice Sydvestjylland. Tanken bag, ved jeg var Egons vilje, for selv om han ønskede at kunne forlade Hospice og komme hjem, var han fuld af taknemmelighed over for stedet, de ansatte og frivillige, hvilket så har givet ham tanken om den nævnte donation.

Vi er mange, der vil savne Egon.

Æret være Egon Smed Nielsens minde.

Mindeord: Egon Smed Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce