Mindeord: Du har betydet så meget

Dorit Feldberg var chef for Blåvand division og gruppeleder for De Blå Spejdere i Hjerting. Hun blev 89 år. Arkivfoto: Annett Bruhn

Mindeord: Du har betydet så meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Kyed og Sigrid Kvist-Lassen skriver på vegne af Hjerting Spejderne mindeord om Dorit Feldberg.

Kære Dorit

Du har betydet så meget for rigtig mange i Hjerting. Alle os spejdere.

Hver eneste spejder, spejderforælder og leder blev taget godt imod, og du var den første til at huske navnene på de nye.

Når vi ledere havde brug for hjælp til at opfriske spejderfærdigheder og lære tingene videre til de mange børn gennem årene, var du klar. Du kunne altid "ryste en idé" ud af ærmet.

Selvom du kunne blive træt af at lære os pælestik (I ved "op af søen rundt om træet ned i søen"), grinede du bare og i gang igen, igen.

Utrættelig stod du ved "fru Hansens havelåge" og lærte mikroerne råbåndsknob.

Du følte også forpligtelse til at være med i Jul i Hjerting, Luciaoptog på ældrecentrene, Marbækdag og meget mere.

Dorit, du kendte ikke ordet "nej" - kom der en opgave, stor eller lille, blev det løst. Du var kreativ og lattermild, og alt kunne bruges til et eller andet.

Du har også hjulpet mange med ansøgninger til store lejre i den store verden, og din dør stod altid åben i døgnet's 24 timer. Du sad ved computeren hver eneste dag og fulgte med i stort og småt.

Sidste år måtte du for første gang undvære en sommerlejr, det var ikke godt.

I marts i år måtte du for første gang give op til en weekend i Marbæk, det var heller ikke godt.

Du blev udfordret de senere år, hvor kræfterne blev mindre, specielt da du måtte af med bilen. Men du gav ikke op, før sygdom tvang dig.

Du gik ikke til spejder, du VAR spejder. Du vil blive savnet af mange.

Kærlig hilsen fra alle dine spejdere - både nuværende og forhenværende.

Mindeord: Du har betydet så meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce