Han nåede en masse - også at blive næsten 100 år

Johannes Pedersen blev af mange kaldt "Kilometer-Peter" - ganske enkelt fordi han var typen, som arbejdede hurtigt og derfor nåede meget. Nu er han død, 99 år. Privat foto

Han nåede en masse - også at blive næsten 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere bager Johannes Pedersen fra Esbjerg er død, 99 år. Han levede et liv med fart på og sejlede i mange år med DFDS-færgerne til forskellige destinationer.

Esbjerg: Johannes Pedersen var født i Nr. Nebel, voksede op i Holsted og kom siden til Esbjerg, hvor han stod i lære som bager og konditor. Sammen med hustruen Mette Marie drev han i en årrække et brødudsalg i byen - først i Skjoldsgade; siden i Storegade.

Herefter besluttede han sig for at prøve noget nyt og tog omkring 19155 ud at sejle. Han nød den frihed, der var forbundet med at arbejde på havet og var i mange år bager på DFDS-færgerne og sejlede til både Harwich, Norge og Færøerne. Senere sejlede han med skoleskibet, blandt andet til De Vestindiske Øer. Her syntes man i øvrigt så godt om hans wienerbrød, at ø-befolkningen dernede forsøgte at overtale ham til at bosætte sig.

Blev kaldt "Kilometer-Peter"

Johannes Pedersen gik under navnet "Kilometer-Peter". Der var også folk, som kaldte ham "Lyn-Peter", ganske enkelt fordi han var hurtig til dét, han havde med at gøre. Han var fyldt med energi, meget arbejdsom og en "handlingens mand".

Han oplevede meget på sine mange sejlture, og han nød ved hjemkomsten at fortælle om det hele.

Familien betød rigtigt meget for ham, og han fyldte ofte fryseren op med godt bagværk i forbindelse med familiebesøg.

Han efterlader sig døtrene Henny og Lise, som bor i henholdsvis Skærbæk og Kolding, samt sønnen Finn, som bor i Debel ved Varde.

Han efterlader sig desuden fire børnebørn, otte oldebørn og et enkelt tipoldebarn.

Hustruen Mette Marie døde for tre år siden i en alder af 92 år. Parret boede i flere år på adressen Spangsbjerg Møllevej 18 L i Esbjerg og nåede at fejre jernbryllup.

Bisættelsen finder sted ved Gormsgades Kapel lørdag 10. februar klokken 10.30.

Han nåede en masse - også at blive næsten 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce