Driftigt bysbarn er sovet ind

Svend Elkjær Rennebo Jepsen er sovet stille ind.

Driftigt bysbarn er sovet ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svend Elkjær Rennebo Jepsen er sovet stille ind efter pludselig sygdom.

Han var født i Holsted i 1934 og søn af Jeppe og Ane Elkjær Jepsen. Familien flyttede til Esbjerg under anden verdenskrig. Jeppe var postbud og Ane købte senere, og drev gennem en menneskealder, Café Danmark i Vesterhavsgade, Esbjerg.

Svend var kendt som en driftig, behagelig, gavmild mand og god kammerat der altid havde tanke for andre. Efter endt værnepligt kastede Svend sig målrettet over forretningslivet. Han var i lære hos Bang Knudsen A/S i 1951, og i 1963 købte han sin arbejdsplads og overtog driften og ejendommen.

Svend drev med megen flid og stor dygtighed butikken. Efter flere ombygninger i nr. 61 købte han i 1975 ejendommene Kongensgade 69-71 og etablerede en stor kombineret isenkram-, værktøj, jagt- og fiskeri, fritid og sportsbutik under navnet Difa Shopping / Difa Sport senere Sportmaster. Butikken i nr. 61 ændrede han til en gave- køkken- og livsstilsbutik, senere under navnet Inspiration. I 1972 var Svend Elkjær Rennebo Jepsen blandt initiativtagerne til Inspiration og han drev i en årrække op gennem 1970erne således også forretning i Aarhus, Aalborg og Herning. Kæden udviklede sig senere til en landsdækkende frivillig kæde med flere end 50 gode kolleger og ditto butikker.

I 1979 tog Svend initiativet til Sportmaster-kæden. Interessen for at drive forretning med sport havde han altid haft, og han var selv ivrig sportsmand. I de yngre dage spillede han cricket, tennis, bordtennis og fodbold. Interessen for fodbold omsatte han blandt andet som formand for EfB i starten af 1970erne hvor han som en gren af EfB stiftede 'Tykke Mavers Klub' hvor han senere blev æresmedlem. Fra 1975 var det interessen for golf der drev Svend ud i naturen. Han spillede i mange år flere gange ugentligt i Marbæk kombineret med hyppige golfrejser i golfvenners lag.

Svend Elkjær Rennebo Jepsen interesserede sig også for bestyrelsesarbejde. Han var i et årti formand for Sportmaster-kæden, og ligeledes i bestyrelsen for bla. Hummel. Han havde i den forbindelse den store oplevelse at flyve med DBU til Sverige og overvære Danmarks EM sejr i 1992.

De senere år foregik det hele i lidt langsommere tempo. Efter alvorlig sygdom i 2001 blev helbredet aldrig helt det samme igen, og golfen blev gradvis til noget der mest foregik på TV. Med alle tænkelige satellitbokse blev signaler fra store sportsbegivenheder hentet ned på skærmen.

Svend Elkjær Rennebo Jepsen stod til det sidste med begge ben solidt plantet på jorden og havde stort blik for de nære værdier. Han efterlader sig hustruen Birte med hvem han inden længe kunne have fejret Diamantbryllup. Sønnen Lars og datteren Lise, svigerdatter Else og svigersøn Kim, børnebørnene Cecilie, Louise og Markus.

Bisættelsen har fundet sted.

Driftigt bysbarn er sovet ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce