Tre blodpropper vendte op og ned på Marias liv

Maria Lund Selvarajah var i marts ude for en grim oplevelse, der vendte op og ned på hendes liv. Hun er nu igen på vej op med sit firma, Vinder-Liv. Foto: Chresten Bergh

Tre blodpropper vendte op og ned på Marias liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det hele kørte på skinner for Maria Lund Selvarajah. Lige indtil den 16. marts i år, hvor der blev fundet to blodpropper i hendes hjerne og et hul i hjertet. Nu er hun så småt på vej tilbage.

Grindsted: Karrieremæssigt blev 2017 et fantastisk år for 34-årige Maria Lund Selvarajah, der for alvor havde fået gang i sit firma Vinder-Liv.

På privatfronten var det dog et hårdt år, da hun og hendes mand, James, var i fertilitetabehandling for et få et barn mere. Den ene hormonkur afløste den anden, og det betød både opture og nedture efter mislykkede forsøg og aborter.

Men den helt store nedtur kom den 16. marts i år, en dag, som Maria Lund Selvarajah nok aldrig glemmer.

Det var en helt normal fredag, hvor Maria sad og spiste morgenmad med datteren Deliah, og pludselig - uden forudgående varsel - tabte Maria sin kop. Hendes datter spurgte om noget, og Maria vidste godt, hvad hun skulle svare, men det, der kom ud af munden på hende, var utydelig snak. Da hendes mand, James, kom og opdagede, hvad der skete, ringede han resolut efter en ambulance og Maria blev kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor hun blev indlagt.

På sygehuset lød de foreløbige meldinger på, at det sandsynligvis var en blodprop i hjernen, der var passeret.

Vinder-Liv
Vinder-Liv har eksisteret siden 2012.Vinder-Liv tilbyder kostvejledning, udarbejder individuelle kostplaner, personlig træning, bootcamps, som er udendørs fitness.

Der er også kommet massage ind hos Vinder-Liv.
Først til januar 2019 forventer Maria Lund Selvarajah igen at være helt oppe i de samme omdrejninger som før,  sygdom ramte hende. Foto: Chresten Bergh
Først til januar 2019 forventer Maria Lund Selvarajah igen at være helt oppe i de samme omdrejninger som før, sygdom ramte hende. Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Blev sendt hjem

- Jeg fik foretaget en masse undersøgelser og scanninger, men der blev ikke fundet noget, og jeg blev sendt hjem dagen efter. Lægerne troede, at det var en forbipasserende blodprop i hjernen, fortæller Maria Lund Selvarajah.

Om onsdagen fik Maria foretaget en MR-scanning, og det viste sig, at der var to blodpropper i hendes vener i hjernen. De var mere end en uge gamle, så de havde ikke noget at gøre med det, der skete fredag den 16. marts.

- De mente, det var en forbipasserende blodprop, som ikke så ud til at have skadet min hjerne, fortæller Maria Lund Selvarajah.

Hun kom straks i behandling med blodfortyndende medicin og fik besked på øjeblikkeligt at stoppe med hormonbehandlingerne, der var under mistanke for at være skyld i blodpropperne.

- Jeg havde været i hormonbehandling siden januar 2017, og alt peger på, at det er årsagen til blodpropperne, fortæller Maria Lund Selvarajah.

Hul i hjertet

I forbindelse med de mange undersøgelser blev Marias hjerte også tjekket.

- De fandt et hul i mit ene hjertekammer. Det er noget, som er medfødt, men som jeg aldrig har mærket noget til, fortæller Maria Lund Selvarajah.

Det betyder, at hun i løbet af august-september skal have lukket hullet, og hun er så småt ved at komme ovenpå igen.

- Jeg er ved godt mod, og jeg føler mig både heldig og taknemlig over, at de fandt hullet i mit hjerte. Men jeg har været helt nede og vende, og er på vej op igen. Jeg er så småt begyndt at køre bootcamps og giver også massage igen. Jeg er så småt gået i gang med at løbe efter en plan, som jeg følger nøje, siger Maria Lund Selvarajah.

Der er dog endnu et stykke vej op til den Maria Lund Selvarajah, der blev selvstændig på fuld tid i 2016.

- Det kørte hammerfedt lige indtil marts i år. Bootcamps kørte løbende, jeg havde fået en god aftale med Filskov IF, med Den Internationale Skole i Billund og en fast massageaftale med Agrometer, og jeg kørte hold hos Fitness4You en gang imellem. Jeg havde lige nået at starte en ny sæson op i Filskov og med mine bootcamps. Jeg har dog hyret to eksterne gæsteinstruktører til mine bootcamps i Grindsted i forbindelse med min hjerteoperation, og jeg er startet med at give massage på Agrometer, fortæller Maria Lund Selvarajah.

Indtil videre er hun stadig 75 procent sygemeldt, og hun forventer først at være helt klar igen til januar.

Tre blodpropper vendte op og ned på Marias liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce