Susanne Mathiesen siger farvel til SF og politik

Susanne Mathisen opnåede ikke valg til byrådet ved valget i 2017. Nu siger hun farvel til politik. Arkivfoto: John Randeris

Susanne Mathiesen siger farvel til SF og politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Susanne Mathiesen genopstiller ikke for SF ved næste valg. Hun siger farvel til politik, men vil stadig deltage i den lokale debat - blandt andet i forureningssagen.

Grindsted: Susanne Mathiesen siger farvel til Socialistisk Folkeparti og til politik.

Hun har siden 2009 været opstillet til byrådet i Billund Kommune for SF. Det blev til en enkelt periode i byrådet i årene 2010-2013, da SF var repræsenteret med tre mandater. Ved valgene i både 2013 og 2017 var Susanne Mathiesen spidskandidat for SF, som dog ikke opnåede valg.

- Nu er det tid til at give plads til den næste generation, siger Susanne Mathiesen.

Jeg vil fortsat være engageret i forureningssagen gennem borgergruppen.
Susanne Mathiesen, som nu forlader SF
Susanne Mathisen vil fortsat deltage i den lokale debat. Til daglig er hun leder af Headspace i Grindsted og Herning. Arkivfoto: Joan Karlsen
Susanne Mathisen vil fortsat deltage i den lokale debat. Til daglig er hun leder af Headspace i Grindsted og Herning. Arkivfoto: Joan Karlsen
Foto: Foto: John Randeris

Farvel i fredags

Allerede sidst på valgaftenen i 2017, da det lå klart, at Susanne Mathiesen ikke kom i byrådet, gav hun antydninger af, at hun var på vej ud af politik:

- Jeg melder mig ud af partibestyrelsen, og jeg melder mig sandsynligvis også ud af SF, sagde Susanne Mathiesen dengang til avisen.

Det blev dog ikke til noget - i hvert fald ikke i første omgang, fordi Susanne Mathiesen blev opfordret af partitoppen til at blive. Nu er beslutningen truffet, og Susanne Mathiesen meldte sig ud fra både bestyrelsen og partiet i fredags.

- Jeg har tænkt over det hen over sommeren, og det giver god mening for mig ikke at være aktiv i politik længere, siger Susanne Mathiesen.

Susanne Mathiesen har været meget aktiv i debatten om Grindsted-forureningen, siden den genopstod tilbage i februar, og hun tog initiativ til et borgermøde i marts. Hun afviser dog, at det er den sag, som har holdt hende i politik siden valget.

- Det var både gavnligt og ikke gavnligt, at borgermødet blev arrangeret af SF. Det gav nogle muligheder for kontakter, at det var SF, som arrangerede det, men det blev også brugt som undskyldning for ikke at deltage i borgermødet, fordi folk mente, det var partipolitisk, siger Susanne Mathiesen i dag.

Selvom hun nu har sagt farvel til SF, har Susanne Mathiesen stadig tænkt sig at deltage i den lokale debat.

- Jeg vil stadig være engageret på forskelligvis, og jeg vil også fortsat være engageret i forureningssagen gennem borgergruppen, men folk vil opleve, at jeg vil komme med samfundspolitiske udmeldinger og ikke partipolitiske, siger hun.

Susanne Mathiesen siger farvel til SF og politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce