Stifter af Vejen-virksomheden Job Care A/S, Betty Pedersen, er gået bort

Grundlæggeren af Vejen-virksomheden Job Care A/S, Betty Pedersen, er død, 67 år gammel. PR-foto.

Stifter af Vejen-virksomheden Job Care A/S, Betty Pedersen, er gået bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JobCare´s grundlægger og ejer Betty Pedersen, Vejen, er død 67 år gammel.

Vejen: Betty Pedersen efterlader hun en sund og veldrevet virksomhed, der efter et planlagt generationsskifte i oktober 2018, hvor Jane Winther indgik som medejer, nu vil blive videreført af denne.

Betty Pedersen startede JobCare A/S i 2000 med det klare formål at virke som anden aktør for kommunerne i indsatsen for at bringe de svageste grupper tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheden arbejder i dag som anden aktør for otte kommuner og har afdelinger i Vejen, Grindsted, Aarhus, Esbjerg og Glostrup.

Betty Pedersen var oprindeligt socialrådgiver og arbejdede, inden hun startede JobCare A/S som leder af projekt Arbejdsfastholdelse i Vejen, Brørup og Holsted kommuner - et projekt finansieret af Socialministeriet. Her udviklede hun bl.a. Rundbordssamtalen som metode. Metoden blev skrevet ind i beskæftigelses -lovgivningen, og Betty Pedersen var ligeledes medforfatter til en bog om metoden.

JobCare har i alle årene også beskæftiget sig med forskellige projekter indenfor arbejdsmarkedsområdet, bl.a. et otteårigt projekt i Sdr. Omme Statsfængsel, hvor virksomheden arbejdede med at få indsatte tilbage på arbejdsmarkedet.

Dygtig forretningskvinde

Betty Pedersen var en dygtig forretningskvinde, og virksomheden opnåede flere gange status som Gazelle-virksomhed.

Betty Pedersen var aktiv på flere områder i det lokale erhvervsliv og havde et stor netværk.

Hun vil blive husket for den flid, ihærdighed og omsorgsfuldhed hun lagde for dagen og for sin evne til at kommunikere med alle typer af mennesker, skriver direktør Jane Winther i en pressemeddelelse.

"Betty var på trods af sin udadvendthed et familiemenneske, der gerne fortalte om sine børn og i de senere år sine børnebørn med glæde og stolthed. Hun efterlader sig et stort savn i familien og vores tanker går i denne svære stund til ægtemanden Niels Ole og de tre børn", lyder det i en nekrolog på firmaets hjemmeside.

Stifter af Vejen-virksomheden Job Care A/S, Betty Pedersen, er gået bort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce