Steven har været landet rundt i Coop: Brugsuddeleren fejrer 40 års jubilæum

Steven Nielsen var blot 12 år, da han for første gang blev ansat i en forretning under Coop. Dermed kan han nu fejre 40 års jubilæum. Foto: Keld Stampe.

Steven har været landet rundt i Coop: Brugsuddeleren fejrer 40 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var en butik med store udfordringer, som Steven Nielsen for otte år siden blev chef for. Uddeleren i Super Brugsen i Billund kan nu fejre 40 års jubilæum.

Billund: Steven Nielsen kender mere til Coop end de fleste. Den 1. maj er det 40 år siden, at Steven Nielsen, som i dag er brugsuddeler i Super Brugsen i Billund, for første gang blev ansat hos Coop.

Det var i Høruphav på det sydlige Als nær Sønderborg, hvor hans far var brugsuddeler, at 12-årige Steven Nielsen blev ansat som flaskedreng.

- Det var før flaskeautomaternes tid. Så jeg stod og tog imod kundernes flasker og gav dem en bon, de kunne indløse til pant, fortæller Steven Nielsen.

Han kom efterfølgende i lære - og blev udlært - hos Super Brugsen i Sønderborg, men faktisk skulle det slet ikke være gået sådan, hvis man havde spurgt hans studievejleder i skoletiden.

- Jeg er født og opvokset i det miljø, og jeg kan godt lide hverdagen her. Skræmmende nok fik jeg at vide af en erhvervsvejleder i folkeskolen, at det var spild af talent, hvis jeg skulle på handelsskolen. Jeg skulle da på det almene gymnasium og blive et dannet menneske, mente han. Men det havde jeg altså en anden holdning til, fortæller Steven Nielsen.

Steven Nielsen
- Stammer fra Sønderjylland og fik sit første job hos Coop som 12-årig i sin fars butik i Høruphav på Als.

Har siden været ansat i 14 forskellige forretninger under Coop - de seneste otte år som uddeler i Super Brugsen i Billund.

Bosiddende i Vejen sammen med hustruen Kristina. Sammen har de to voksne børn, som begge læser på universitetet.

Butik i kritisk tilstand

Efterfølgende har Steven Nielsen arbejdet i 14 forskellige forretninger inden for Coop, og han har været rundt i både Sønderjylland, Midtjylland, Århus, Djursland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Han blev varehuschef første gang 2004, da han kom i spidsen for Kvickly i Frederiksværk. De seneste otte år har det altså været forretningen i Billund, han har stået i spidsen for.

At det lige var i Billund, han havnede, var ikke noget bevidst valg.

- Mange gange handler det om tilfældigheder. Jeg blev ringet op af en driftsleder og fik fortalt, at der var en butik, som var i kritisk tilstand, og at der var brug for en mand, som kunne de ting, jeg kunne, fortæller Steven Nielsen, der i 2010 kom til en butik med massive udfordringer.

Økonomien var stram, og reelt levede brugsen på bankens nåde. Siden har både tallene i regnskaberne og brugsens beliggenhed ændret sig.

Ekspert i vin

Videreuddannelse og viljen til at ville gøre tingene bedre end i går har været medvirkende årsager til den fremgang, Steven Nielsen har oplevet. Allerede i begyndelsen af 1990'erne, mens han var souschef hos Kvickly i Viby, tog han en uddannelse som akademiøkonom, og forrige år blev han uddannet sommelier, hvilket gør ham til ekspert i vin.

- Jeg har altid været meget videbegærlig. Jeg vil gerne gøre tingene bedre og smartere, fortæller Steven Nielsen.

Ikke vigtigt at bo her

Privat bor Steven Nielsen i Vejen. Her flyttede familien til, da hans hustru, Kristina, på det tidspunkt var souschef hos Kvickly i Vejen.

At han ikke bor i den by, hvor han står i spidsen for en butik, finder han ikke så væsentligt - folk er ligeglade, så længe de oplever en god behandling, mener Steven Nielsen, som også har en anden grund til gerne at ville have en lille køretur til jobbet.

- De gange, hvor jeg har boet i den by, jeg var uddeler, har man ikke kunnet snakke med folk om andet end brugsen. Det er næsten umuligt at snakke om fodbold, siger han.

Steven har været landet rundt i Coop: Brugsuddeleren fejrer 40 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce