Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mindeord om Arne Nielsen


Mindeord om Arne Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To dage før juleaften fik vi den triste og ubærlige besked, at vores søn og bror, Arne Nielsen, pludselig var død 63 år gammel. Arne blev født på ejendomme Nybo i Vind den 26. juli 1954. Han var den ældste af Emma og Henrik Nielsens fem børn. Arne var så meget ældre end os andre, at han helt naturligt var den bror, vi andre så op til. Arne havde en ganske særlig evne til at huske gamle dage, og fortalte gerne om hvordan det var at gå i den gamle stråtækte skole i Agerfeld.

I en ganske ung alder fandt han sit livs kærlighed, Grethe Ladekær, der stammer fra Vinding. Efter at have arbejdet på Soldaterhjemmet i Holstebro og aftjent sin værnepligt i Holstebro, drog Arne og Grethe til Sjælland for at uddanne sig til diakon og lærer.

Efter uddannelse vendt de tilbage til Jylland og købte hus på Daltoften i Grindsted.

I 1990 købte Arne og Grethe en mindre landbrugsejendom i udkanten af Grindsted, og de begyndte at drømme om, hvordan livet på landet skulle forme sig.

Drømmene nåede ikke at blive til virkelighed, før en voldsom brand lagde størstedelen af ejendomme i ruiner. Hvad der så håbeløs ud i nuet, gav dog pludselig nye muligheder, og de fik opbygget en flot og moderne ejendom med masser af plads både ude og inde.

Loftetagen blev ombygget, så der var plads til de tre drenge og deres kammerater. I hjemmet var der højt til loftet, og der blev opdraget med kærlighed og gode eksempler. At det har været en god strategi, er de tre drenge og deres fantastiske familier et godt eksempel på.

I det meste af sit arbejdsliv har Arne arbejdet med mennesker, der har haft det svært, og som der ikke levnes meget plads til i et moderne samfund. Arne brændte for at gøre en forskel, og de få gange hvor jeg har oplevet ham virkelig vred, var når der blev talt ondt om mennesker, der efter hans overbevisning ikke fik rimelige vilkår at leve under. Jer er sikker på, at mange af disse mennesker i dag oplever et lige så stort savn, som vi gør.

Arne og Grethe nåede heldigvis at opleve rigtig meget sammen. Det er blevet til masser af rejser, og i 2003 tog de vores forældre med til Norge. Det var første gang de var uden for landets grænser, og det var en stor oplevelse for dem, at opleve naturen i Norge.

Arne var den faste klippe i vores familie, og hans død efterlader et gabende krater, som er ubærlig at tænke på. Heldigvis efterlader han endnu flere gode minder, og dem vil vi hjælpe hinanden med at holde levende, og den faste klippe vil altid stå som et monument i familien.

Æret være Arne's minde.

Mindeord om Arne Nielsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.