Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mindeord: Bente Kristensen

Langfredag døde vor kære spejderven Bente Kristensen.

Bente har i mange år af sit liv beskæftiget sig med spejderarbejde. Først som grøn spejder og siden som leder i Det Danske Spejderkorps, Grindsted Gruppe.

Vi lærte Bente at kende, da vi alle var knyttet til Grindsted Gruppe, som ledere eller som medlem af styrelsen.

Bente var en rigtig spejder. Hun gik ind for arbejdet med børnene og de unge menneske med liv og sjæl. Hun var virkelig værdsat i spejderverdenen, også ude omkring i de andre grupper, hvor hun nød stor respekt. Hun var altid klar til at påtage sig opgaver, og hun udførte dem på hendes venlige og dygtige måde.

De vi ophørte med det praktiske arbejde i gruppen, dannede vi "gamle" spejdere "Åreknuderne", hvor Bente gik foran og rystede sin spejdererfaring af sig til os alle.

Vi har været med på mange lejre, hvor vi stod for forplejningen. Bente ville hellere være sammen med spejderne, det var der, hun følte sig hjemme.

Der er skabt et tomrum i vores lille klan, nu hvor Bente ikke er mere. Vi vil mindes alle de gode timer, vi har haft med hende.

Vores tanker går til John og pigerne samt deres familier. De har mistet familiens samlingspunkt.

Ære være Bentes minde.