Hotel Legoland får ny mand i spidsen

Thomas Buch Tøstesen er ny mand i spidsen for Hotel Legoland. Foto: Legoland.

Hotel Legoland får ny mand i spidsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas Buch Tøstesen fra Billund er ny mand i spidsen for Hotel Legoland.

Billund: - Det er et veldrevet skib, som jeg nu skal stå i spidsen for.

Sådan siger Thomas Buch Tøstesen, som er ny director - sådan kalder Hotel Legoland den øverste chef - for Hotel Legoland om sit nye job, hvor han skal stå i spidsen for såvel Hotel Legoland som Legoland Holiday Village.

Thomas Buch Tøstesen var i en årrække driftsleder for FDM Camping Billund. Da denne blev en del af Legoland og omdannet til Legoland Holiday Village, fik Thomas Buch Tøstesen posten som hotel manager, og nu tager han altså det sidste skridt op ad stigen.

Kæmpe potentiale

Thomas Buch Tøstesen har således været med til at opgradere Legoland Holiday Village og at sætte en række værelser på Hotel Legoland godt og grundigt i stand. Derfor har han allerede nu et indgående kendskab til den branche, han skal stå i spidsen for. Han mener, der vil være gode muligheder for at udvide forretningen.

- Der er et kæmpe potentiale og ikke mindst udviklingspotentiale i den region, vi er en del af. Turistmæssigt sker der rigtigt meget, og jeg ser frem til at stå i spidsen for Hotel Legoland og sætte mit præg på Legolands overnatningsforretning, lyder det fra Thomas Buch Tøstesen, som i løbet af det kommende år får endnu flere overnatningsmuligheder at stå i spidsen for.

- Til at begynde med bliver mit fokus at få implementeret det nye slotshotel, der skal stå klar til sæsonstart i 2019, siger han.

Thomas Buch Tøstesen er uddannet serviceøkonom og bosiddende i Billund.

Hotel Legoland får ny mand i spidsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce