Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Grindsted-matador med ægte hjertevarme

Familien Hjorth ved den yngste søns barnedåb i 1944. /Privatfoto

Grindsted-matador med ægte hjertevarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historie

Historien genfortalt: Den bryske foregangsmand Niels Hjorth fra Grindsted stod gennem en menneskealder i spidsen for Andels-Svineslagteriet Midtjylland. Han var blandt de førende i det midtjyske erhvervslivs kongerække og fik skabt et sandt erhvervseventyr på den nøjsomme hede, hvor han opbyggede et mindre lokalt slagteri til at være èt af Danmarks største slagterivirksomheder.

Grindsted: Tidligt tirsdag morgen den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper, der besatte byer, havne og kaserner, mens flyvemaskiner i stort tal fløj ind over landet. Også i Grindsted blev folk vækket af et infernalsk spektakel, da tunge tyske transportfly og hurtige jagereskadriller i endeløse formationer passerede byens tage i trætopshøjde.

På denne den mildeste aprilsmorgen i mands minde stod den 31-årige slagteridirektør Niels Hjorth ved stuevinduet på første sal i lejligheden i Grindsted ovenpå Andels-Svineslagteriets kontorlokaler og betragtede tavst de mange fly på vej mod nord.

Med usvigelig sikker hånd skulle direktør Niels Hjorth føre både virksomheden og de mange medarbejdere helskindet gennem besættelsens fem forbandede år.

Som dengang tyske militærkøretøjer rullede op foran Andels-Svineslagteriets kontorbygning og direktør Hjorth brøsigt blev beordret til at åbne slagteriet og udlevere en større mængde kød.

Hans familie, med to små børn, blev kommanderet til at stå opmarcheret foran den store indgangstrappe, men Hjorth lod sig ikke kujonere. Med snilde udnyttede han tyskernes hang til såkaldt tysk grundighed og akkuratesse og insisterede på, at intet kød kunne udleveres, uden at dyrlæge, slagtermester, pølsemester og maskinmester behørigt var til stede. Den storstilede aktion blev en særdeles langsommelig affærë.

30 år efter blødernes tragedie: - Ta' Freddy med
De gjorde en forskel
Hen over påsken bringer JV tre portrætter af tre lokale ildsjæle, der alle hver især satte deres store præg på Grindsted-egnens udvikling og var med til at skabe lokalområdets DNA.I dag kan du læse "Grindsted-matador med ægte hjertevarme" om direktør Niels Hjorth og senere følger også historierne "Den godhjertede bankdirektør" om Arvid Hansen og "En Grindsted-ildsjæl af hjertet" om Poul Leth Pedersen.

Artiklerne er skrevet af forfatter og skribent Louis Bülow.

Ikke drevet af had

Det var ikke had til tyskerne, der på noget tidspunkt under besættelsen drev direktør Hjorth. I krigens sidste måneder var en purung tysker, næsten kun en dreng, som én af de sidste tyske soldater, indkvarteret i et værelse i kontorbygningens stueetage. I kølvandet på krigens rædsler fulgte social nød og elendighed, og Hjorth-familien tog efter krigen kontakt til den unge soldat og hans familie, og nødhjælpspakker blev sendt afsted med jævne mellemrum.

En lille finsk pige blev i forbindelse med krigen næsten adopteret af Gerda og Niels Hjorth, og breve med gaver og penge blev regelmæssigt sendt afsted. Også i lokalområdet i Grindsted nød mange godt af direktør Hjorths menneskelige indstilling og modtog nødhjælpspakker eller hjælp på anden vis.

Selv om direktør Hjorth som leder af egnens store slagterivirksomhed måtte balancere på et knivsæg i forholdet til den tyske besættelsesmagt, var der aldrig tvivl om hans nationale indstilling. Uden vaklen støttede han underhånden det illegale modstandsarbejde, og helt tilbage fra besættelsesårene og frem til sin død havde han et stykke jernbaneskinne stående fremme på sit skrivebord. Et symbolsk levn fra de mange lokale sabotageaktioner, der dengang satte Grindsted-området på besættelsestidens landkort.

Død ramte som tsunami

Lad os da skrue tid og sted tilbage til tirsdag den 12. oktober 1971, hvor budskabet om den 62-årige Niels Hjorths pludselige død ramte Grindsted næsten som en tsunami og fejede alt andet til side for en stund. Meget havde man mistet, og sorg, vemod og triste tanker knugede det lokale samfund.

Men det var også en dag fyldt med taknemmelighed over alt det, Niels Hjorth havde givet ...

Tilbage stod mindet om en legendarisk ildsjæl og foregangsmand i landsdelens erhvervsliv, der gennem en menneskealder stod i spidsen for Andels-Svineslagteriet Midtjylland som en fremsynet direktør, der satte sit store præg på egnens udvikling.

En topchef, der ved benhårdt arbejde og godt købmandsskab nåede op blandt de førende i det jyske erhvervslivs kongerække. Uden de store armbevægelser fik direktør Hjorth skabt et erhvervseventyr på den golde hede og opbyggede gennem modige investeringer og kloge dispositioner et mindre lokalt slagteri til at være et af Danmarks største slagterivirksomheder med 500 ansatte, der slagtede 400.000 svin og 70.000 kreaturer pr. år med landets bedste efterbetaling til leverandørerne.

Og vel at mærke noget så sjældent som en topchef - Hjorth blev direktør som 26-årig helt tilbage i 1936 - igennem 36 år, der på sin vej mod Big Business havde hjerte og idealer med hele vejen og uden at lefle fik forenet sit virke med integritet og anstændighed. Han blev tidligt valgt til formand for de danske andelsslagteriers direktørforening, han blev valgt til sognerådet med store stemmetal, han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog - og han var tillige en hædersmand på hat med de store og på bajer med bumsen.

Barsk, men med stort socialt sindelag

Direktør Hjorth kunne være ret så barsk og utilnærmelig og jage en skræk i livet på både høj og lav med sin bryske og direkte facon. Men samtidigt et varmt menneske med et stort socialt sindelag og ægte følelser for de svage i samfundet. Man hørte hjertet banke, når han mødte fattigdom, nød og elendighed.

Erik Holme Bertelsen beskriver i Egnsbogen for Grindsted/Billund/Give 2005, hvordan direktør Hjorth gav den navnkundige Karl Vendelbo Nielsen forskud på flere kontraktgrise, end han afleverede til slagtning. Sine og Karl Vendelbo, der boede i et uisoleret træhus i en barakbebyggelse med øgenavnet Buchenwalde lige nord for slagteriet, havde mere end svært med at få til dagen og vejen med deres 13 børn, og dagligdagen var en lang og slidsom kamp: "En måde at støtte Karl Vendelbos store og altid trængende familie. Med indbygget værdighed for begge parter."

Direktør Hjorths søn Knud Erik Hjorth har senere fortalt, at "aftalen gentog sig i flere år, og min far så aldrig grisene. Slagteriets bogholder undrede sig flere gange, men min far bortforklarede sagen hver gang. En gris om året betyder ikke så meget i det store regnskab ..."

Med et glimt i øjet har Leila Vestergaard, der arbejdede på slagteriet fra 1962 til 1970, fortalt om dengang, hun og kollegerne på aftenholdet gemte nogle røde pølser til senere:"Hvem tror I pludseligt står i døren - Hjorth ... Vi fik travlt med at gemme dem, men han gik lidt rundt og talte med os. Da han så gik, sagde han god appetit med et stort smil."

Formand for idrætsforeningen

Niels Hjorth var i årevis en central og dynamisk skikkelse i lokalsamfundet i Grindsted. Han var mangeårig formand for GGIF, og en artikel fra 1950 fortæller om hans betydning for Grindsted Gymnastik- og Idrætsforening, der var en sammenslutning tilbage fra 1937 af byens idrætsforeninger med fodbold, gymnastik, håndbold og svømning på programmet:

 "Af foreningens ledere gennem årene må malermester Rasmussen og direktør Hjorth fremhæves som de mænd, der har betydet mest for idrætten i Grindsted ... Direktør Hjorths store fortjeneste var hans fortrinlige stabilisering af foreningens indre liv, der bevirkede, at den hurtigt blev en agtet og velset institution i Grindsted."

Som inkarneret venstremand var direktør Hjorth med i front i det politiske arbejde i Grindsted Sogneråd, i mange år i et givtigt samarbejde med sognerådsformand A. Chr. Andersen. Han var formand for Skolekommissionen, og i begyndelsen af tresserne satte han sig for at få sat Grindsted på landkortet som uddannelsesby. Ivrigt engagerede han sig i det store arbejde med etablering af uddannelsesinstitutioner som Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole, Grindsted Gymnasium og Vestre Skole.

Kørte sig selv for hårdt

Niels Hjorth var et åbent og imødekommende menneske, klar til at blive klogere på udfordringer fra en globaliseret verden. I tresserne åbnede Gerda og Niels Hjorth således hjemmet på Søtoften for en ung pige fra Ghana, Agnes, og havde hende boende igennem de tre år, hun gik på den nyoprettede Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole.

Datteren Lise Hjorth har fortalt om sin fars enorme arbejdsbyrde, de mange gøremål og hans høje krav ikke mindst til sig selv. Han kørte sig selv alt for hårdt, og flere gange oplevede familien, at hans helbred ikke kunne tåle arbejdspresset, og de troede, at nu mistede de ham.

I oktober 1971 havde Gerda og Niels Hjorth været på besøg i København, og tilbage i Grindsted blev Hjorth dagen efter ramt af en hjerneblødning. Med Lise Hjorths ord:"Mandag tilbragte far som altid i Samlestalden. Kom hjem til aftensmad. Sagde til mor, han følte sig træt og kold, så han ville lægge sig tidligt. Det gjorde han, lagde sig. Fik en hjerneblødning, Blev kørt til Grindsted Amtssygehus, hvor man ønskede ham overført øjeblikkeligt til Odense. Han døde på båren, inden den var inde i ambulancen ..."

Niels Hjorth-Grindsteds højt respekterede matador gennem en menneskealder - døde den 12. oktober 1971, 62 år gammel.