Et kært familiemedlem - ikke bare en hund ...

Anders Andersen fra Hejnsvig. Arkivfoto: Hejnsvig Lokalarkiv

Et kært familiemedlem - ikke bare en hund ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ord rækker ikke for mennesker, der har prøvet at have en hund, at elske en hund - og at miste en hund. Når det gælder menneskets bedste ven, er sorgen og savnet nærmest ubærligt.

En fransk familie på ferie i Danmark ledte i ugevis ledt efter deres lille sort-hvide cocker spaniel, en tæve på syv år, der en aften blev forskrækket på parkeringspladsen ved Lalandia i Billund og stak af fra sin familie. Sagen gav genlyd i lokalområdet med omtale i medier og avisoverskrifter, ligesom en lille gruppe danske venner fra Facebook i en periode søgte efter hunden dag og nat.

Ord rækker ikke for mennesker, der har prøvet at have en hund, at elske en hund - og at miste en hund. Når det gælder menneskets bedste ven, er sorgen og savnet nærmest ubærligt. Hunden ses som et elsket medlem af familien, der i alle årene har været med os i op- og nedture og delt vore glæder og sorger

Familiens sjæleven og bedste kammerat i tykt og tyndt, altid loyal, trofast, hengiven med kærlighed uden forbehold - ikke bare en hund ...

Den franske families cocker spaniel, der blev fundet efter halvanden måned. Arkivfoto: JydskeVestkysten
Den franske families cocker spaniel, der blev fundet efter halvanden måned. Arkivfoto: JydskeVestkysten

Børnene så Lassie i tv

Lad os tage tilbage til min barndoms landsby i de dydige Far Til Fire - 1950'ere til en tidsalder i sort/hvid med nostalgi og gamle dages stokroseromantik intakt. Endnu er verden ikke gået helt af lave, og det lille landbosamfund i Hejnsvig holder gamle traditioner i hævd og værner om klassiske - nogle vil sige gammeldags - værdier, dyder og idealer.

Tilbage i de sorgløse 1950'ere tør kunst og kultur i hverdagen siges at have trange kår i det vestjyske. Man er milevidt fra dè privilegier, som andre steder i landet tages som givne, og der levnes kun sparsomme muligheder for at byde livet op til dans med en kunstudstilling, en digtoplæsning, en litteraturaften, en opera, en klassisk koncert.

For Hejnsvigs børn og unge begrænser kultur sig ofte til at læse tegneserier, købe en søndagsbillet til Far Til Fire til rejsebiografens cowboyrække i forsamlingshuset eller stimle sammen omkring landsbyens få TV-apparater for at følge hunden Lassie og dens bedrifter.

TV-serien om filmhistoriens legendariske hunde-helt Lassie samler fra slutningen af 1950'erne børn og unge over hele verden omkring TV-skærmen - og også i Hejnsvig fænger den heltemodige collie blandt lillebyens raske drenge og piger.

Kaj Munk med sin jagthund.  Arkivfoto: Vind Lokalarkiv
Kaj Munk med sin jagthund. Arkivfoto: Vind Lokalarkiv

Livskloge Andersen

Netop hunden Lassie får mine tanker og minder til at søge tilbage til Hejnsvigs livskloge gamle Andersen, der nærmest dagligt aflægger visit i mit barndomshjem i hovedgaden til en kop kaffe eller to, en småkage og en lille snak.

Altid sætter han sig ved det gamle langbord i stuen og deler gavmildt ud af sin viden, indsigt og livsvisdom over en dampende kop Madam Blå.

Jeg husker endnu dèn eftermiddag, han tager sig tid til at fortælle om glade timer og mindeværdige stunder med sin jagthund i det vestjyske omkring Hvide Sande - med en afstikker eller to til digterpræsten Kaj Munk i den nærliggende Vedersø Præstegård. Akkurat som gamle Andersen er Kaj Munk en passioneret jæger og hundeven, og i bogen Liv og Glade Dage fortæller han om sin elskede jagthund med ord, der er andet og meget mere end blot tomme klichèer:

"Jeg beundrer dig ... din bestandige Veloplagthed, din Interesse for Livet, din Troskab i dit Kald, dit Gåpåhumør, hvad enten det gælder at fjerne en Loppe, at finde en Andrik imellem Rørene, at føde 11 uægte Hvalpe pr. Gang, at snappe Fluer ... Ja, vi to forstår hinanden, vi er jo også sammen alle Dagens Timer."

Huset i Bredgade i Hejnsvig, hvor Anders Andersen boede i 1950erne. Arkivfoto: Hejnsvig Sognearkiv
Huset i Bredgade i Hejnsvig, hvor Anders Andersen boede i 1950erne. Arkivfoto: Hejnsvig Sognearkiv

Svar på tiltale

I sine unge år elskede også gamle Andersen at drage på jagt i den skønne natur mellem søer, fjorde og klitplantager med store støvler og jagtbøsse over skulderen, enten alene med hunden eller i gode venners selskab, og han havde mange jagtkammerater blandt egnens stoute mænd.

Men også en trofast lille veninde - en væver jagthund af ubestemmelig oprindelse -, der skilte sig ud som noget ganske særligt, selv om den gav anledning til mange overbærende smil og sarkastiske bemærkninger.

I den lune dagligstue i Hejnsvig lader gamle Andersen Kaj Munk give de billige ord svar på tiltale. Jeg har hèr fundet citatet frem fra Liv og Glade Dage:

"De kalder dig en Bastard ...en Cocktail, en Køter. Vistså, jeg kender nok deres fine Hunde, dette udvalgte Selskab af Distanceblændere og Stamtavlekabalister. Præmiejægere og Sølvtøjapporterere. De er opdrættet til at vimse rundt på en Udstillingsmark og snobbe for Dommere."

Hunden følger trofast

Gamle Andersen fortsætter sin beretning og fortæller, at når han og hunden dødtrætte vender tilbage efter jagtturens barske strabadser, er det bare àf med genstridige støvler, tørt tøj fra inderst til yderst og sporenstregs hen til divanens ro og hvile.

Hunden følger trofast med og finder sig tilrette ved siden af. En gang imellem stikker hun sin våde snude ind under hans arm, mens halen pisker af glæde som en løbsk vifte. Blidt napper hun i hans hænder og slikker ham i ansigtet med sin ru tunge. Hun øser af livsglæde og hengivenhed, og de mørkebrune øjne nærmest lyser af kærlighed.

Andersen fortæller, at heller ikke Kaj Munk nogensinde har lagt skjul på, hvor meget hans hund betyder for ham ved bare at være til stede. Den ligger "ved mine Fødder og inspirerer mig. Den interesserer sig også for Oplæsning, helst af Oehlenschläger. Kierkegaard derimod trætter den, og overfor Shakespeare føler den sig usikker."

De sidste ord

Med Andersens ord følger hans lille veninde ham som en skygge og viger aldrig fra hans side. Har hun været alene hjemme, vil glæden ingen ende tage, når han igen dukker op. Al uro og savn forvandler sig på et splitsekund til sand fryd med glædesdans og lykkelig piben.

I den gamle stue i mit barndomshjem i Hejnsvig er gamle Andersen dèn eftermiddag ved at være ved vejs ende med sin fortælling om fordums dages jagtture og hans jagthund. Skumringstimen nærmer sig hastigt, og da digterpræsten fra Vedersø som få evner at tolke kærligheden mellem mennesket og dets firbenede sjæleven, lader den gamle mand Kaj Munk få de sidste ord:

"Bare en Hund", er der Mennesker, der siger. Er det "bare", at et andet Liv har sluttet sig til mit, at en Hale klapper i Gulvet af Glæde ved at høre min Stemme, at en Snude fortroligt stikker sig ind i min Haand, at to Øjne røber mig Verdener af Tillid og Hengivenhed? ... Jeg skammer mig ikke over de Taarer, der bryder paa, naar jeg siger Farvel til min Hund."

Epilog

Under besættelsen kører Gestapos bødler en aften i januar 1944 ind på gårdspladsen i Vedersø Præstegård for at hente Kaj Munk. Tidligt den næste morgen finder man hans lig smidt i en vejgrøft mellem Pårup og Silkeborg.

I de samme timer flakker en fortvivlet jagthund hvileløst omkring på de hvidklædte marker ved Vedersø ...

Et kært familiemedlem - ikke bare en hund ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce