Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Direktøren tager et trin op ad rangstigen

Repræsentanter fra Billund Handelsstandsforening, Flemming Nørbygaard og Søren Vinther, hilser på Mette Højborg til dennes afskedsreception. Foto: Keld Stampe.

Direktøren tager et trin op ad rangstigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Højborg havde tirsdag sidste arbejdsdag som direktør for Capital of Children A/S i Billund.

Billund: Det var børnenes ven, som tirsdag tog afsked med Børnenes Hovedstad.

Mette Højborg stopper efter lidt mere end to år som direktør for Capital of Children A/S - altså Børnenes Hovedstad - og det blev markeret ved en reception på Hotel Refborg i Billund.

46-årige Mette Højborg skal fremover være direktør for kultur og erhverv i Holstebro Kommune. Et solidt step op ad rangstigen, da hun i sin kommende stilling kommer til at få omkring 100 medarbejdere under sig, hvor hun i dag har seks.

- Jeg bliver en del af direktionen i en stor kommune med 60.000 indbyggere. Da det er en ny forvaltning, kommer jeg til at kunne sætte mit eget fingeraftryk. Et job som dette er der ikke mange af, fortæller Mette Højborg.

Tidligere minister skal være direktør i Børnenes Hovedstad
Børnenes Hovedstad
Børnenes Hovedstad er en fælles vision mellem Lego Fonden og Billund Kommune.I 2012 etablerede de i fællesskab Capital of Children Office A/S (Børnenes Hovedstad) som den motor, der både skal skabe projekter, understøtte andres initiativer, invitere til samarbejde og skabe fælles retning på de mange aktiviteter og indsatser.

Foruden direktøren er der fem medarbejdere i Capital of Children Office, hvor der arbejdes ud fra tre fokusområder: Leg, læring og kreativitet, By i børnehøjde og erhverv.

Se mere på http://www.boerneneshovedstad.dk/

Udviklingspotentiale

Mette Højborg kom i februar 2015 til Billund fra en stilling som erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune. Hun bor samtidig i Herning, så fremover bliver vejen til jobbet en lille snas kortere, end det er tilfældet i dag.

Mette Højborg taler meget positivt om sine år som leder af Børnenes Hovedstad, men hun er alligevel ikke i tvivl om, at det var nu, hun skulle tage springet til en større organisation, hvor hun samtidig vil få et større ansvarsområde end hidtil.

- Hvis jeg nogensinde skulle søge noget andet, var det tidspunktet, og her var en stilling med et enormt udviklingspotentiale, siger hun med henvisning til, at forvaltningen og dermed direktørstillingen er nyoprettet og dermed mere modtagelig for at blive formet af den nye leder.

Ilddåb til formand

Bestyrelsesformanden for Capital of Children A/S, Søren Brandi, kunne i sin velkomsttale konstatere, at han fik lidt af en ilddåb som formand, da direktøren allerede dagen efter hans tiltrædelse valgte at opsige sin stilling.

Han valgte dog at tro på, at der ikke var nogen sammenhæng mellem hans tiltræden og opsigelse.

- Jeg har lovet Mette, at vi både passer på og udvikle Børnenes Hovedstad. Det kommer vi til, lød det fra formanden.