Bruno Jochumsen fejrer 40 års jubilæum i Sydbank

Filialchef i Sydbank i Grindsted, Bruno Jochumsen, har den 17. juli 40 års jubilæum i banken. Foto: Martin Ravn

Bruno Jochumsen fejrer 40 års jubilæum i Sydbank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydbanks filialchef i Grindsted Bruno Jochumsen fejrer den 17. juli 40 års jubilæum i banken.

Grindsted: Tirsdag den 17. juli har filialchef i Sydbank i Grindsted, Bruno Jochumsen, været ansat i banken i 40 år.

Bruno Jochumsen er født i Outrup, og han kom i lære den daværende Varde Banks afdeling i Ølgod.

Efter to år som elev gik turen til Esbjerg, hvor han var i fire-fem forskellige afdelinger. I 1989 kom han tilbage til Outrup, hvor han blev leder af Varde Banks afdeling. Efter to år i hjembyen blev der i 1991 brug for Bruno Jochumsens hjælp i filialen i Grindsted, der siden er blevet til Sydbank, hvor han har været siden.

Fra 1994 til 2008 var han afdelingsleder for privat, hvorefter han blev filialchef i afdelingen i Grindsted.

Hans helt store hobby er musik, og han har i mange år skrevet festsange. I 2016 prøvede han at sende en sang ind til Dansktoppen. Det var julesangen "Julefri", som kom ind på listen, hvor den var med i alle de 15 uger, som er den længste tid, det er muligt at være med. Også i 2017 kom en af Brunos julesange ind på danskpoppen. Det var med "Lidt af jul", der lå på listen frem til 1. februar i år.

Med i Rotary

Gennem årene har Bruno været med i en række foreninger. Helt tilbage, da han boede i Outrup, var han med i bestyrelsen i Outrup Boldklub og sluttede som formand. Nu er det medlemskabet af Rotary i Grindsted, der giver ham et godt netværk, indsigt i andre brancher og spændende mennesker, der besøges eller kommer på besøg i klubben. En interesse han også deler med fruen.

Udover musik fylder sport meget i bankchefens liv. Han både cykler og løber - en interesse han også deler med fru Vibeke.

Hans 40 års jubilæum bliver fejret over flere omgange. Torsdag den 5. juli havde han i stedet for en fest inviteret 100 mennesker til spisning i Magion og koncert med Kim Larsen på Grindsted Stadion. På selve dagen har han taget fri fra banken og inviterer alle han kender til kaffe, en bid brød og måske en lille en til halsen i hjemmet på Dalsøvej 169 i Grindsted.

- Fredag den 31. august fejrer vi mit jubilæum i forbindelse med Grindsted Festuge. Horsens Politiorkester kommer og spiller på Torvet, og det samme gør koret Vokalias med Stig Møller, der synger for på fællessangene, fortæller Bruno Jochumsen, der afslører, at han har skrevet en af fællessangene.

Efter koncerten giver Sydbank frikadeller, kartoffelsalat og et glas øl, vand eller vin, mens der er slushice til børnene.

Bruno Jochumsen fejrer 40 års jubilæum i Sydbank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce