Bodil træner sig til et godt liv med KOL

Den 67-årige Bodil Poulsen har trænet sig til en godt liv, selv om hun har lungesygdommen KOL. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Bodil træner sig til et godt liv med KOL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bodil Poulsen fik for 12 år siden konstateret KOL. Så gik hun i gang med at træne, og i dag har hun et godt liv. Det skader nemlig ikke at blive forpustet, selv om man er lungepatient.

Grindsted: Det skader ikke at blive forpustet, selv om man lider af lungesygdommen KOL. Det er budskabet fra den 67-årige Bodil Poulsen, når hun i weekenden den 3.-4. marts står ved en stand på Forårsmessen i Grindsted.

Bodil Poulsen har nemlig fundet ud af, at hun får det meget bedre, når hun sørger for at holde sig i gang.

- Min læge siger, at det er fordi, jeg træner så meget, at jeg kun har haft et par forkølelser og lungebetændelser, siden jeg fik KOL for 12 år siden, fortæller hun.

Det var netop i forbindelse med lungebetændelse, at Bodil Poulsen tabte pusten helt og fik diagnosen KOL, en lungesygdom, der i de fleste tilfælde skyldes rygning. Det gjorde den også i Bodil Poulsens tilfælde, så hun lagde fra den ene dag til den anden smøgerne på hylden.

KOL
KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere.

Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen.

Med blandt andet rygestop, medicin og træning kan man behandle KOL.

Kilde: Lungeforeningen
KOL er ingen hindring for Bodil Poulsen. Faktisk har hun fået det rigtig godt, siden hun begyndte at træne hver dag. Ved Forårsmessen i Grindsted er hun klar til at fortælle mere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
KOL er ingen hindring for Bodil Poulsen. Faktisk har hun fået det rigtig godt, siden hun begyndte at træne hver dag. Ved Forårsmessen i Grindsted er hun klar til at fortælle mere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Foto: Mads Dalegaard

Går hver dag

Bodil Poulsen og hendes mand Henning flyttede fra huset på Tyttebærvej i Grindsted til sommerhuset i Bork, da Bodil gik på pension. Derfor er det Ringkøbing Fjord, der er ramme, når hun hver dag - uanset vejret - går sine tre-fire kilometer. De seneste fire måneder har hun gået stavgang, og det synes hun virkelig har givet noget. Bodil Poulsen kommer dog stadig i Grindsted flere gange om ugen.

Hun var med, da Billund Kommune i 2015 havde det første hold i en KOL-patientuddannelse. Holdet fik smag for at få sved på panden og besluttede sig for at fortsætte på egen hånd, da det kommunale hold var slut. Netværksgruppen mødes derfor fortsat på Sydtoften to gange om ugen for at træne. Holdet har plads til flere, og er man interesseret, kan man kontakte Bodil Poulsen på mobilnummer 5045 4254.

Fine prøver

Bodil Poulsen glæder sig over, at hun ved den seneste helbredsundersøgelse fik at vide, at lægerne sjældent havde set så fine tal for en lungepatient.

Det er blandt andet det, hun har med som et budskab, når hun er på Forårsmessen den 3.-4. marts.

- Som jeg altid siger, havde jeg ikke gjort alt det, jeg gør, så havde jeg ikke haft det så godt i dag. Det er bare med at komme i gang. I Grindstedområdet er der så mange fine steder at gå. Der er jo hjertestier alle vegne, lyder opfordringen fra Bodil Poulsen.

Bodil træner sig til et godt liv med KOL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce