Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anne-Mette tog springet fra rejseleder til klinikassistent

Anne-Mette Møller Gandrup har været både rejseleder og salgskonulent, før hun besluttede sig for at blive tandklinikassistent. Det viste sig at være en god beslutning, for hun fik både medalje på skolen og job på sin læreplads, Tandlægerne Birketorvet i Grindsted. Foto: Johan Gadegaard

Anne-Mette tog springet fra rejseleder til klinikassistent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter flere år som rejseleder har Anne-Mette Gandrup Møller uddannet sig til klinikassistent. Det har hun klaret så godt, at indsatsen forleden blev belønnet med Hansenberg-medaljen. Fast job har hun også.

Grindsted/Billund: Da Anne-Mette Møller Gandrup mandag kom tilbage til Tandlægerne på Birketorvet i Grindsted efter knap et års barselsorlov, var det med en flot medalje i bagagen.

Hansenberg-medaljen fik hun forleden, fordi hun havde været en af skolens allerdygtigste elever. En bedre start på jobbet om nyudlært klinikassistent kan man næsten ikke forestille sig.

- Jeg er utrolig stolt. Det er fantastisk, lyder det fra en glad Anne-Mette.

Hvad laver en klinikassistent
Klinikassistenten arbejder både i team med tandlægen og selvstændigt.En del af jobbet består i at vejlede patienterne i, hvordan de bedst passer på deres tænder.

- Det er et job, hvor man får lov til meget forskelligt: Man møder mennesker. Man laver noget fagligt, altså behandlingerne, som der også er  en teori bag. Det kan jeg godt lide, siger Anne-Mette Møller Gandrup.

Rejseleder

Den 30-årige Anne-Mette Gandrup Møller har været vidt omkring, inden hun blev klinikassistent i Grindsted.

Hun har i flere år arbejdet som rejseleder, og det var i den forbindelse, hun mødte sin egyptiske mand, Fady.

De boede sammen i Sverige i to år og har nu i fire år boet i et rækkehus i Billund. Så er de lidt tættere på familien, og det var den, der efterhånden trak i Anne-Mette, der stammer fra Hejnsvig.

Anne-Mette Møller Gandrup
30 år, stammer fra Hejnsvig.Gift med Fady, der stammer fra Egypten.

Familien, der også tæller Vincent på snart et år, bor i Billund.

Anne-Mette som klinikassistent hos Tandlægerne på Birketorvet i Grindsted.

Fady arbejder som lager- og truckmedarbejder på Sanistål i Billund.

Hansenberg-medaljen uddelt første gang i 2012.

Den gives hvert år til cirka 20 elever som forbilleder inden for deres uddannelser. De har fået 12 i karakter til svendeprøven, har et højt karaktergennemsnittet, og i det hele taget har præsteret noget særligt.

 

 

Veninde anbefalede jobbet

Men hvordan finder man på at blive klinikassistent efter et omkringfarende liv som rejseleder? For Anne-Mette Møller Gandrup var det ret ligetil: En veninde talte varmt for uddannelsen, jobbet og udfordringerne i hverdagen.

- Jeg arbejdede som salgskonsulent, da vi boede i Sverige. Her skulle jeg også vejlede folk, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg ville gerne have en uddannelse med mere kontakt med folk, og så begyndte min veninde at fortælle vidt og bredt om at være klinikassistent.

Anne-Mette sagde sit job op, blev optaget på Hansenberg i Kolding, flyttede til Billund med sin mand og kom efter kort tid i praktik på Birketorvet. Det gik godt, og da hun fik tilbuddet om at komme i mesterlære, takkede hun ja. Indimellem har hun været tilbage på Hansenberg, hvor hun hele vejen igennem er gået fra det grønne bord med den højeste karakter.

- Det er en uddannelse, der passer godt til mig. Jeg brænder for det, og det, tror jeg, har skimnnet igennem, siger Anne-Mette Møller Gandrup.