40 års jubilæum hos HT Transport

Jørgen Poulsen, i midten, lykønskes af Marianne og Casper Toftlund Hansen, ejerne af HT Transport, der blev stiftet af deres far Henning Toftlund Hansen tilbage i 1973. Foto: Keld Stampe.

40 års jubilæum hos HT Transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund: Mandag den 1. maj kunne adm. direktør Jørgen Poulsen fejre 40 års jubilæum hos HT Transport i Billund.

Jørgen Poulsen begyndte sin karriere hos HT Transport som kørselsleder efter at have overstået sin uddannelse som speditør hos et transportfirma i Vejle. Efter tre år blev han prokurist, og i 1993 kunne han så skrive driftsdirektør på visitkortet. Og i 2010 satte han sig til rette i chefstolen efter at være blevet forfremmet til administrerende direktør.

Jørgen Poulsen er nu blevet 64 år, men tanken om at trække sig tilbage har aldrig strejfet ham.

- Nej da. Jeg er vild med mit arbejde og transportbranchen. Hos os er der aldrig to dage, der er ens, og ingen kender morgendagen. Man kan vel sige, at vi i vores arbejdsliv altid lever her og nu, og at opgaverne kan komme når som helst. Mit job er simpelthen fantastisk spændende, forklarer han.

Desuden nævner han også, at han er omgivet af en fantastisk dygtig og engageret medarbejderstab, der i hans tid i virksomheden er vokset fra 10 til 100, og at han desuden nyder en helt fantastisk opbakning fra sin hustru Bente.

Han vil dog erkende, at han har valgt at drosle lidt ned på sine arbejdsaktiviteter fra 60-70 timer ugentligt til nu "kun" 45-50 timer.

Fritiden bliver i høj grad brugt på sportslige udfordringer. Bl.a. tennis i såvel Ødsted, hvor han bor, som i Billund Tennisklub. Om vinteren står der badminton på programmet og så er han også ivrig løber. Han har bl.a. gennemført både Berlin og Copenhagen Marathon.

Jubilæet blev tirsdag markeret med en åben reception i virksomheden.

40 års jubilæum hos HT Transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce