40 års jubilæum: Gunhild Bette Sørensen

Gunhild Bette Sørensen. Privatfoto

40 års jubilæum: Gunhild Bette Sørensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund: Gunhild Bette Sørensen, Billund, har fredag den 1. december 40 års jubilæum i Billund Kommune.

Gunhild er i dag ansat som fritidskonsulent i Kultur og Fritid i Billund Kommune, hvor hun bl.a. administrerer fritidsområdet, og herunder har den daglige kontakt med alle kommunens folkeoplysende foreninger.

Hun er født og opvokset i Donslund, og stod i perioden 1971-1973 i lære hos Billund Huse A/S. I forbindelse med sin lærlingetid beskæftigede hun sig med almindeligt forefaldende kontorarbejde og bogholderi.

Den 1. december 1977 blev Gunhild ansat i Grindsted Kommune som kontorassistent på borgmesterkontoret og i informationen. I den første periode bestred Gunhild forskellige kontorassistentstillinger på henholdsvis personalekontoret og borgmesterkontoret, indtil hun pr. 1. december 1986 oprykkede til en stilling som overassistent på borgmesterkontoret.

I 2002 overgik Gunhild til Børne- og Kulturforvaltningen til en stilling som overassistent i Kulturafdelingen, hvor hun indtil kommunesammenlægningen i 2007 havde det administrative ansvar for kultur- og fritidsområdet. I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Gunhild ansat som sekretariatsleder i Børne- og Kulturforvaltningen. En stilling som hun sad i indtil organisationsændringer i 2014. Herefter tiltrådte hun sin nuværende stilling som fritidskonsulent i Kultur og Fritid.

Gunhild Bette Sørensen har med sin store erfaring været en central og vigtig medarbejder i Kultur og Fritid de seneste år. Gunhild er respekteret og vellidt både som kollega, men i høj grad også hos de mange foreninger og borgere, hun daglig er i kontakt med, og så er hun kendt for sit store engagement, sin imødekommenhed og altid hjælpende hånd.

Privat er Gunhild gift med Hans-Erik og sammen har de to voksne døtre og fem børnebørn.

Gunhild Bette Sørensen fejres ved en intern reception på rådhuset i Grindsted fredag den 1. december.

40 års jubilæum: Gunhild Bette Sørensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce