Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

22-årige Jonas overtager kroen

Jonas Baun Madsen, som per 15. september tager over efter Jane Langvad og Brian Madsen på Vorbasse Kro. Foto: Keld Stampe.

22-årige Jonas overtager kroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra og med den 15. september er det Jonas Baun Madsen, der svinger taktstokken på Vorbasse Kro. Og han har store planer med stedet.

Vorbasse: 23-årige Jonas Baun Madsen overtager Vorbasse Kro fra den 15. september. Han er uddannet kok på Hovborg kro og har de seneste tre år arbejdet i køkkenet på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld. Det seneste halvandet år som køkkenchef.

- Jeg elsker mit fag, og er i bund og grund en mad-nørd. Jeg er meget bevidst om kvaliteten af råvarer, og så er jeg typen, der gerne tilpasser nuancer i den samme ret ti gange, hvis det er det, der skal til, før jeg er tilfreds. Jeg skal kunne stå 100 procent inde for alt, siger Jonas Baun Madsen.

Jane og Brian forpagter Vorbasse Kro ud
Jeg elsker mit fag, og er vel i bund og grund en mad-nørd.
Jonas Baun Madsen, ny forpagter på Vorbasse Kro.
Fakta
23 år gammel og er født og opvokset i Esbjerg.Er uddannet kok på Hovborg Kro.

Har de sidste tre år arbejdet i køkkenet på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld. Det seneste halvandet år som køkkenchef.

Tiltræder som forpagter på Vorbasse Kro den 15. september.

Fester og selskaber, der allerede er i ordrebøgerne, indgår også i forpagtningsaftalen, så ingen skal være bekymrede for de arrangementer, de har bestilt.

 

Masser af ideer

For at få huset under huden, begynder Jonas Baun Madsen som ansat i køkkenet den 9. august, og blot et par uger senere følger en nyhed:

- Fra slutningen af august vil vi tilbyde kvalitets take-away, der bliver lavet fra bunden og til fair priser.

Og der er flere nye tiltag på tegnebrættet hos forpagteren. På sigt kunne han godt tænke sig at etablere en a la carte restaurant, ligesom han ser muligheder i at tilbyde "ud af huset pakker" med f.eks. hjemmelavede pølser til grillen.

- Jeg tror, det vil fungere godt i sommersæsonen med mange turister i området, forklarer Jonas Baun Madsen, som også pusler med andre tanker:

- F.eks. forestiller jeg mig, at det også kunne være en mulighed at arrangere foredrag i huset. For her er jo en festsal, som er super egnet. Og så kunne jeg utrolig godt tænke mig at finde plads til at dyrke mine egne grøntsager til køkkenet.

På hjemmebane

Selv om Jonas Baun Madsen er født og opvokset i Esbjerg, er han stærkt knyttet til Vorbasse.

- Mine forældre mødte hinanden i krostuen og i hele min barndom var vi på ferie på Vorbasse Camping. Jeg boede faktisk også selv på campingpladsen i to år, efter jeg kom i lære på Hovborg Kro som 16-årig. Her føler jeg mig hjemme, fortæller han.

Foreløbig er planen, at Jonas Baun Madsen fortsætter med kroens personale.