Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

160 års jubilæum hos den kommunale tandpleje

Anette Jørgensen, Grete Madsen, Marga Møller og Vita Hansen kunne den 1. august alle fejre 40 års jubilæum hos Billund Kommunes tandpleje. De bliver fejret med en reception den 1. september. Foto: Jørgen Kirk.

160 års jubilæum hos den kommunale tandpleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele fire medarbejdere hos den kommunale tandpleje kunne 1. august fejre 40 års jubilæum. Tre af dem kan se frem til at få dronningens fortjenstmedalje.

Billund Kommune: Erfaring er der masser af hos den kommunale tandpleje i Billund Kommune.

Hele fire medarbejdere kunne den 1. august fejre deres 40 års jubilæum. Tre af dem har arbejdet sammen i alle 40 år, da de alle begyndte hos Grindsted Kommune i 1977, mens den fjerde, Anette Jørgensen, på samme dato blev ansat hos nabokommunen Billund.

Marga Møller husker godt sin første arbejdsdag den 1. august 1977, hvor hun første gang mødte de kolleger, hun skulle komme til at arbejde tæt sammen med i adskillige år.

- Vi startede en dag før eleverne, så vi stod der i aulaen på Vestre Skole og så hinanden an, husker hun.

Reception
I anledning af det firedobbelte 40 års jubilæum er der inviteret til reception fredag den 1. september klokken 14-16 på Hotel Svanen i Grindsted.den dag vil Anette Jørgensen, Marga Møller og Vita Hansen få overrakt dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste, mens Grete Madsen som akademiker må nøjes med at se til. Fortjenstmedaljen gives nemlig ikke til akademikere.

Flere huller i gamle dage

Gennem de 40 år, der er gået, er det blevet meget anderledes at arbejde med børnenes tænder. Folk er generelt blevet bedre til at passe på deres tandsæt, og det kan mærkes i klinikken.

- Det var meget værre, dengang vi startede. Dengang kunne børnene have huller fra øre til øre, for de havde aldrig nogensinde før set en tandlæge, fortæller Grete Madsen, der er tandlæge, mens de tre øvrige jubilarer har titler af klinikassistenter.

Derfor må Grete Madsen også finde sig i ikke at få dronningens fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste, når der den 1. september med en måneds forsinkelse bliver holdt reception for dem alle fire. Den slags medaljer er nemlig ikke for akademikere.

Stiller flere spørgsmål i dag

Mens antallet af huller er blevet færre gennem årene, er folk til gengæld ikke længere så autoritetstro, som de var engang.

- Folk ved godt, hvad de vil med hensyn til tider og behandlinger. De stiller mange flere spørgsmål i dag, end de gjorde dengang, mener Marga Møller at kunne huske.

- Hvorfor gider man egentlig være på den samme arbejdsplads og se på de samme kolleger i 40 år?

- Vi har det godt, og så er vi glade for vores arbejde, siger Vita Hansen.

- Ja, og så er vi glade for vores kolleger, supplerer Grete Madsen.