Tårerne fik frit løb på gymnasiet

Storesøster Winnie fik trøst af lillesøster Ditte, der blev den første student på det tyske gymnasium i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted

Tårerne fik frit løb på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ditte Johanne Rieder blev den første student på det tyske gymnasium i Aabenraa, og det blev lidt for overvældende for storesøsteren.

Aabenraa: Kantinen på det tyske gymnasium i Aabenraa var næsten tom mandag morgen. Der var dog et enkelt bord med mennesker, og her sad familien Rieder fra Felsted. Mor, storesøster og bedsteforældre ventede på, at den 18-årige Ditte Johanne Rieder skulle springe ud som årets første student på gymnasiet, men hun skulle først lige overbevise lærer og censor om, at hun også har styr på naturgeografi.

Ditte Johanne Rieders mor var ikke i tvivl om, at det nok skulle gå.

- Ditte er i besiddelse af en sund nervøsitet, sagde Winnie Rieder, der godt ville afsløre, hvordan datteren efterfølgende skulle fejres.

- Vi skal først på café i Sønderborg, og om eftermiddagen skal vi til fødselsdags-kaffe hos min far. Bagefter skal Ditte på arbejde, sagde Winnie Rieder.

Selv om det skulle gå helt galt for den sproglige student i det sidste fag, så var der garanti for, at hun ville få den eftertragtede studenterhue. Ditte Johanne Rieder havde i de øvrige fag nemlig allerede sikret sig et snit på ikke mindre end 9,5.

Jeg er meget tilfreds, for naturgeografi er ikke mit favoritfag.
Ditte Johanne Rieder, student
Gymnasiet
Undervisningssproget på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa er tysk. Undtagelserne er fremmedsprogene og faget dansk.Dansk undervises på modersmålsniveau.

Behersker man ikke det danske sprog, forventes det, at man gør en ekstra indsats.

Såfremt man ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse i faget dansk, er man forpligtet til at følge undervisningen i ekstra dansk i hele 1.g.

Når 1.g afsluttes skal man aflægge en mundtlig og skriftlig eksamen. Man kan kun fortsætte i 2.g, såfremt man består disse to prøver.
Ditte Johanne Rieder fik syv i sit sidste fag, og det var hun godt tilfreds med. Foto: Claus Thorsted
Ditte Johanne Rieder fik syv i sit sidste fag, og det var hun godt tilfreds med. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Tårerne flød

Lærer og censor trak spændingen noget ud, før de var klar til aflevere karakteren til Ditte Johanne Rieder, der stod helt alene på gangen uden for klasseværelset, mens familien, rektor og klassekammerater stod et stykke derfra og bed negle.

Det blev til et syvtal, og det var den første student godt tilfreds med.

- Jeg er meget tilfreds, for naturgeografi er ikke mit favoritfag, sagde Ditte Johanne Rieder.

Den første til at lykønske var storesøster Charlotte, og det var også hende, der stod klar med huen. Da hun satte den på hovedet af sin lillesøster og gav hende et ordentligt kram, blev det dog for meget, og storesøster kunne slet ikke holde tårerne tilbage.

Det kunne hovedpersonen godt, og hun strålede som en sol, da hun fik knus og kram af venner og familie.

Bedsteforældrene Lilli og Christian, mor Winnie og storesøster Charlotte ventede spændt på årets første student. Foto: Claus Thorsted
Bedsteforældrene Lilli og Christian, mor Winnie og storesøster Charlotte ventede spændt på årets første student. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Planen er lagt

Det er ikke tilfældigt, at Ditte Johanne Rieder fra Felsted valgte det tyske gymnasium frem for det danske, der ligger lige ved siden af.

- Jeg valgte det tyske gymnasium, fordi jeg også har gået i tysk børnehave og tysk folkeskole, forklarede en fattet Ditte Johanne Rieder, der også allerede har køreplanen klar for de næste mange år.

- Jeg tager et sabbatår, hvor jeg skal være lærervikar på Stubbæk Skole. Bagefter skal jeg læse til lærer på seminariet i Esbjerg, sagde Ditte Johanne Rieder.

Det er på ingen måde tilfældigt, at hun netop har valgt seminariet i Esbjerg.

- Jeg har en kæreste, der bor i Billund, forklarede hun.

Det var også en stolt rektor på det tyske gymnasium, der tog imod årets første student. Jens Mittag er vant til høje gennemsnit på skolen, der sidste år kunne prale af et gennemsnit for alle studenter på 8,2.

- Jeg håber på et lidt højere gennemsnit i år, sagde han.

Der går lige nu omkring 180 elever på det tyske gymnasium i Aabenraa, og efter sommerferien når elevtallet næsten op på 200.

- Det er det højeste nogensinde, og der er stort set heller ikke plads til flere, sagde Jens Mittag.

Der var masser af kram til årets første student på det tyske gymnasium i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted
Der var masser af kram til årets første student på det tyske gymnasium i Aabenraa. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Rektor Jens Mittag stod klar med blomster til Ditte Johanne Rieder. Foto: Claus Thorsted
Rektor Jens Mittag stod klar med blomster til Ditte Johanne Rieder. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Tårerne fik frit løb på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce