På vej til VM: Lise Lotte blev rørt over ny rekord

Den 17-årige hammerkaster Lise Lotte Jepsen fra Røllum kastede forleden 60.09 meter, hvilket er ny dansk U20-rekord. Hun blev rørt efter kastet, som også betyder, at hun skal med til VM for unge under 20 år. Arkivfoto: Claus Thorsted

På vej til VM: Lise Lotte blev rørt over ny rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 17-årige hammerkaster Lise Lotte Jepsen fra Røllum satte forleden ny dansk U20-rekord med 60.09 meter. Dermed er hun kvalificeret til VM-U20.

Røllum: Det har været en vinter, hvor det lokale hammerkast-talent Lise Lotte Jepsen fra Røllum ikke har haft lyst til at dyrke atletik. Alligevel formodede hun i sidste weekend at kaste så langt, at hun satte ny dansk U20-rekord.

Det skete ved et mindre stævne på Østerbro, hvor hun først kastede 57.41 meter i anden runde og siden kastede rekordlangt med 60.09 meter i fjerde runde.

- Normalt bliver jeg glad, når jeg sætter rekorder eller kvalificerer mig til f.eks VM. Jeg plejer ikke at vise følelser, men denne gang blev jeg rørt over mit kast. Måske fordi det var et lille stævne, så det hele var ikke så opstillet. Ihvertfald blev jeg gladere, end jeg lige havde regnet med, fortæller hun.

Rekorden blev også sat efter en vinter, hvor engagementet og lysten til atletik ikke har været særlig stor.

- Jeg har været rigtig træt hele vinteren, og jeg gad ikke atletik. Det var med den følelse, at jeg kom ind til sæsonen. Men da jeg fik læseferie, gav jeg den en rigtig skalle med træningen, og jeg havde også ambitioner om at kaste langt, men jeg havde ikke regnet med, at jeg ville kaste så langt, siger en glad Lise Lotte Jepsen.

Jeg plejer ikke at vise følelser, men denne gang blev jeg rørt over mit kast.
Lise Lotte Jepsen

Jeg vinder ikke VM

Det 60.09 meter lange hammerkast giver også den lokale pige en plads ved VM for U20, som finder sted i Tampere i Finland i dagene 10.-15. juli. Kravet for at komme med var på 57.50 meter, og det krav havde Lise Lotte Jepsen forsøgt længe at knække.

- Jeg er glad for, at jeg kommer med til VM, og min ambition er at få en god oplevelse. Jeg ved, at jeg ikke kaster så langt, at jeg kan vinde, men måske kan jeg gå videre til finalen. Ud af de omkring 30 deltagere i hammerkastkonkurrencen går otte videre, så der er en chance, siger hun.

I denne uge har Lise Lotte Jepsen nydt den nye rekord og kvalifikationen til VM med et par afslappende dage hos familien på Fyn, inden hun i denne weekend deltager i et stævne i Sverige.

- Og så skal der lige ro på igen, inden vi tager til VM i Finland, siger Lise Lotte Jepsen.

På vej til VM: Lise Lotte blev rørt over ny rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce