I sadlen for børn på Julemærkehjemmet

Benene er gode, formen er på plads og rumpetten passer til sadlen. På lørdag cykler Steffen Bendix Søjberg med Tour de Taxa til Paris for dermed at skaffe midler til Julemærkehjemmet Fjordmark. Foto: Jan Sternkopf

I sadlen for børn på Julemærkehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steffen Bendix Søjberg er med på holdet, når den syd- og sønderjyske afdeling af Tour de Taxa cykler mod Paris - 1.250 kilometer og syv dage i sadlen. Altsammen for at skaffe midler til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Øster Løgum: Når klokken slår meget tidlig lørdag morgen, 21. juli, svinger Steffen Bendix Søjberg sig i sadlen på sin racercykel og begiver sig ud på en 1.250 kilometer lang tur, som efter syv udmarvende dage gerne skulle ende i triumf på Champs Elysées i Paris.

Steffen Bendix Søjberg er med på det sønderjyske hold for Tour de Taxa - og de syv dage i sadlen skyldes velgørenhed.

- Alt dette gør vi for at samle penge ind til Julemærkefonden og i dette tilfælde specielt til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, fortæller Steffen Bendix Søjberg efter et helt år med træning og forberedelse: kondien er på plads, benene er gode - og bagdelen har taget form efter sadlen.

- Jeg har jo aldrig prøvet noget lignende. Det er første gang, jeg deltager. Jeg har motionscyklet for et par år siden. Men det var min svigersøn, der lokkede mig og sin far med på Tour de Taxa. Det var især formålet, der rørte mig. Julemærkehjemmene er vigtige - de gør et fantastisk arbejde. Jeg har som sådan ikke et personligt forhold til Fjordmark, men når man ser det arbejde, der gøres på Julemærkehjemmene, så fortjener det den dybeste respekt. Man kan ikke andet end at støtte det. der er da også en voldsom opbakning fra venner og bekendte, når man melder ud, at man er deltager på Tour de Taxa for Julemærkehjemmet. Dét vil folk gerne støtte, fordi det er lokalt, lyder det fra den 46 årige it-driftsmester, der arbejder for University College Absalon i Sorø - dog de fleste af ugens dage fra sin hjemmearbejdsplads i den tidligere Øster Løgum Kro.

Hér i kontoret står der såmænd også en spinning-cykel, så han kan tage sig en tur mellem de forskellige arbejdsopgaver og dermed nå de anbefalde træningskilometer.

Tour de Taxa
Tour de Taxa blev etableret af en gruppe taxachauffører i Århus for seks år siden. Deltagerne skaffer penge til velgørenhed ved at cykle til Paris. Tour de Taxa støtter Julemærkefonden. De 21 ryttere på det syd- og sønderjyske hold støtter Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Der er afgang fra Kollund lørdag morgen, 21. juli.Holdet havde et forsigtig håb om at kunne samle 40.000 kroner. Foreløbig er der tikket næsten 60.000 kroner ind på kontoen til Julemærkehjemmet.

I alt 180 ryttere deltager på landsplan i Tour de Taxa.

Deltagerne køber deres egen cykel - og kan dermed modificere den, så den passer individuelt.

Steffen Bendix Søjberg holder foredrag om turen med billeder 10. januar, kl. 19.30 i den gamle Øster Løgum kro. Det sker i samarbejde med Familie & Samfund. Alle indtægter fra aftenen går ubeskåret til Julemærkehjemmet.
Fra Øster Løgum til Paris på cykel - Steffen Bendix Søjberg har trænet det seneste år for at kunne klare de 1.250 kilometer til den franske hovedstad. Foto: Jan Sternkopf
Fra Øster Løgum til Paris på cykel - Steffen Bendix Søjberg har trænet det seneste år for at kunne klare de 1.250 kilometer til den franske hovedstad. Foto: Jan Sternkopf
Foto: foto: Jan Sternkopf

Fysikken er ikke et problem

- Jeg har cyklet 5.100 kilometer, så det fysiske bliver ikke noget problem. Jeg er mere spændt for, hvordan rumpetten ser ud efter 200 kilometer tre dage i træk, fortæller Steffen Bendix Søjberg, der har tabt sig 14 kilo alene ved at træne.

Og det kan godt være, at han stiller cyklen hen i et mørkt hjørne de første 14 dage efter hjemkomsten.

- Det er en udfordring, jeg stiller mig selv - at kunne gennemføre. Det er en succes i sig selv. Men at gøre noget for andre samtidig - det bliver en kæmpe-oplevelse. Det betyder nok mere end min egen succes. Og så er cykling i høj grad en social sport. Det er altså en fed fornemmelse at cykle sammen med andre, når det hele fungerer som en helhed. Omvendt når der er noget, der ikke virker, så er det noget surt bøvl, erkender han med et smil.

Hele holdet er båret af frivillighed - og det er med til at gøre oplevelsen endnu bedre.

- Lige fra forplejningen, cykelsmeden, de ledsagende motorcyklister og fysioterapeut: alle giver en del af deres liv for at andre kan modtage. Det er allesammen ildsjæle, siger Steffen Bendix Søjberg.

Både den forudgående træning og selve turen kræver et forstående bagland.

Dét har Steffen Bendix Søjberg i ægtefællen og parrets to børn. De tager imod, når han forhåbentlig triller ind på Champs Elysées den 27. juli sammen med de øvrige 21 ryttere på holdet.

Steffen Bendix Søjberg. Foto: Jan Sternkopf
Steffen Bendix Søjberg. Foto: Jan Sternkopf
Foto: foto: Jan Sternkopf

I sadlen for børn på Julemærkehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce