19-årige Nina er klar til sit 19. Bjergmarathon

19-årige Nina Ilsø løber på lørdag sit 19. Bjergmarathon. Dermed er hun medlem af den eksklusive klub, som har gennemført samtlige Bjergmaraton i Aabenraa. Foto: Mette Christine Schulz

19-årige Nina er klar til sit 19. Bjergmarathon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årige Nina Ilsø fra Hjordkær er én af de 12, som har gennemført samtlige Bjergmarathon. Nu er det blevet en tradition, at det løb skal hun løbe hvert år, og hun drømmer om at løbe én af de lange distancer en dag.

Hjordkær: Hun var kun ti måneder og sad i en babyjogger, da hun deltog i sit første Bjergmarathon i år 2000. Siden har 19-årige Nina Ilsø deltaget i samtlige Bjergmarathon, og hun er derfor medlem af den eksklusive klub med kun 12 medlemmer - nemlig på dem, som har løbet med alle 19 år.

- Det er sjovt at være medlem af den klub, og nu er det også blevet en fast tradition, at det løb skal jeg løbe hvert år. Al andet er altid blevet skubbet eller aflyst for, at jeg kunne være med i Bjergmarathon, fortæller den unge løber.

Det var hendes forældre, som også er ivrige løbere, som tog hende med i babyjoggeren dengang. Moderen Anette Hansen er også medlem af den 12 mand store klub, og hele familien løber.

- Bjergmarathon er et løb, vi har sammen i familien. Jeg har altid syntes, at det var hyggeligt at være med, og det har aldrig været sådan, at jeg ikke har haft lyst. Jeg har altid gerne selv villet deltage, og det har altid været et løb, jeg har prioriteret, siger hun.

Nina Ilsø
  • Nina Ilsø er 19 år og fylder 20 år i august.
  • Dermed har hun været ti måneder, da hun deltog i sit første Bjergmarathon for 19 år siden.
  • I år deltager hun for 19. gang i løbet, og er dermed én af de få, som har løbet samtlige Bjergmarathon.
  • Hun er datter af Anette Hansen, som også har løbet samtlige Bjergmarathon.
  • Nina blev student sidste år og holder lige nu sabbatår, hvor hun arbejder hos Kohberg i Bolderslev.
  • I år løber hun igen fem kilometer til Bjergmarathon, som hun drømmer om at løbe en længere distance i fremtiden.
  • Nina og hendes søskende har altid dyrket meget atletik, men i dag dyrker hun styrketræning og løb.
  • Sidste år gennemførte hun en halvmaraton i København.
Nina Ilsø har altid kun løbet de kortere distancer til Bjergmarathon, men har ambitioner om at løbe mindst en ti kilometer i fremtiden. Foto: Mette Christine Schulz
Nina Ilsø har altid kun løbet de kortere distancer til Bjergmarathon, men har ambitioner om at løbe mindst en ti kilometer i fremtiden. Foto: Mette Christine Schulz

Vil gerne prøve at løbe længere end fem kilometer

Selvom hun er én af de få, som har gennemført samtlige Bjergmarathon, så er hun alligevel blevet drillet lidt. For Nina Ilsø har aldrig løbet længere end fem kilometer, og det er der nogen, som synes, at hun skulle prøve.

Det kunne Nina også godt tænke sig, men det bliver ikke i år. Her holder hun sig også til fem kilometeren.

- Jeg løb en halvmaraton i København i september, og da fik jeg det dårligt og besvimede, da jeg var kommet over målstregen. Jeg har holdt pause med løb siden, og derfor bliver det fem kilometer igen. Jeg vil engang gerne prøve at løbe mindst ti kilometer, så det er ikke, fordi jeg er blevet skræmt af oplevelsen i København, men jeg ved, at det kræver meget tid at træne sig op til de længere distancer. Og da jeg holder sabbatår, har jeg været ude og rejse et par måneder, og så er det kun blevet til korte distancer siden. Men på et eller andet tidspunkt skal jeg prøve at løbe en længere distance til Bjergmarathon, smiler hun.

Vil altid gøre alt for at løbe Bjergmarathon

Lige nu holder hun stadig sabbatår og arbejder i receptionen og kundeservice hos Kohberg i Bolderslev. Et arbejde, som Bjergmarathon også har en andel i, da Ninas mor sidste år ude på ruten så en mand med en Kohberg-bluse på og spurgte om, de ikke manglede en medarbejder. Hun fik navnet på én, Nina kunne ringe til, og sådan fik den 19-årige kvinde det job.

Om hun holder et eller to sabbatår har hun ikke gjort op med sig selv endnu, da hun ikke er helt sikker på, hvad hun gerne vil studere. Hun ved vil bare gerne prøve at bo i København på et tidspunkt. Men det er sikkert, at hun altid vil gøre alt for at komme hjem og løbe Bjergmarathon.

- Jeg ved jo ikke med fremtidige eksamener, men så længe, det er en mulighed, at jeg kan være med, så er jeg med. Det regner jeg også med, at min mor er, siger Nina Ilsø.

19-årige Nina er klar til sit 19. Bjergmarathon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce