Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ulla hjælper kursister til uddannelse

Ulla Appel er mentor hos VUC Syd i Tønder. Her hjælper hun studerende med at komme gennem uddannelsen.Foto: Claus Thorsted

Ulla hjælper kursister til uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

260 kursister har siden i sommers fået hjælp af syv mentorer på VUC Syd. I Tønder er det Ulla Appel, der står for mentorordningen. Opgaverne spænder vidt fra lavpraktiske ting til hjælp med opgaver i et bestemt fag.

Tønder: I sommers ansatte VUC Syd syv mentorer, der skal hjælpe kursister, der har problemer med uddannelsen. I Tønder blev Ulla Appel ansat. Hun har en baggrund som lærer i folkeskolen og på handelsskolen, derudover har hun også været vejleder siden starten af 90'erne.

Ulla Appel er mentor hos både VUC Syd og Tønder Handelsskole, hvor hun deler tiden mellem de to uddannelsessteder. På VUC Syd er hun hver måned i kontakt med mellem 25 og 30 elever.

- Opgaverne spænder vidt. Det kan være helt lavpraktiske ting som at skabe et overblik over kursistens hverdag til specifikke problemer med et bestemt fag. Her kan jeg gå ind og hjælpe kursisten med at komme over en hurdle eller lave aftaler med lærerne om lektier eller opgaver, fortæller Ulla Appel.

Jeg kan ikke gøre arbejdet for dem, men jeg kan støtte dem og give dem redskaber.
Ulla Appel, mentor hos VUC Syd

Mister overblikket

Én af de kursister der har benyttet sig af tilbuddet er Vicky Bidstrup. Hun læser enkeltfag på HF for at kunne starte på socialrådgiveruddannelsen. Vicky Bidstrup startede også på fagene i 2011, men færdiggjorde ikke på grund af personlige forhold. I sommers startede hun igen og har haft stor glæde af Ulla Appel.

- Som enlig mor til to børn kan jeg godt miste overblikket. Der har Ulla hjulpet meget med at skabe en struktur gennem gode handleplaner, fortæller Vicky Bidstrup og tilføjer, at hun også har døjet med eksamensangst, hvor der blev arrangeret et møde med en eksamenscoach, der kunne hjælpe med det.

Vicky Bidstrup er kommet igennem de første to eksaminer og er nu kommet længere end sidst hun var i gang med uddannelsen.

Kendt ansigt på gangene

Vicky Bidstrup er blot en af mange kursister, der er fastholdt i uddannelsen. På hele VUC Syd har 260 kursister taget imod tilbuddet om mentorordningen. Ud af dem er 236 fortsat i uddannelse. Kursisterne skal fortsat selv gøre en ihærdig indsats for at komme igennem.

- Jeg kan ikke gøre arbejdet for dem, men jeg kan støtte dem og give dem redskaber, fortæller mentoren.

For at sikre at så mange kursister som muligt hører om mentorordningen, gør Ulla Appel meget for, at hun bliver et kendt ansigt på gangene. Hver morgen går hun rundt på skolen og hilser på flere elever. Det gør hun for at afmystificere sin rolle og for at kursisterne kan tage fat i hende andre steder end blot på kontoret.

Halvdelen bliver opfordret

- Det er cirka halvdelen, der tager fat i mig. Den anden halvdel bliver opfrodret til en snak enten gennem lærere eller ved vejlederen, når de blever optaget, fortæller Ulla Appel.

Når kursisterne tager en snak med mentoren starter de ud med fire planlagte møder. Her finder de ud af, hvad Ulla Appel skal hjælpe til med. Derefter sætter de nogle mål op for, hvad kursisten skal have ordnet til næste møde.

- Hvis en kursist for eksempel har problemer med samfundsfag og ikke kan snakke med i timerne, aftaler vi at kursisten skal se mindst en nyhedsudsendelse om dagen. Så bliver det konkret og lettere at overskue for kursisten, fortæller mentoren.

Den hjælp kursisterne får på VUC Syd i dag skal ifølge Ulla Appel ikke kun hjælpe kursisterne igennem deres nuværende uddannelse, men også i fremtiden på en videregående uddannelse eller arbejdsmarkedet.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark