Ny oversygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Anne Lundqvist Eisenhardt er 44 år, gift og har fire døtre. Privatfoto

Ny oversygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagchef i Tønder Kommune, Anne Lundqvist Eisenhardt, skifter til nyt job som oversygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.

Aabenraa: Anne Lundqvist Eisenhardt er fra 1. oktober ny oversygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Hun kommer fra en stilling som fagchef i "Unge i Uddannelse" i Tønder Kommune. Hun afløser Kirsten Christensen, som går på pension.

- Nu skal jeg tilbage på min faglige hjemmebane i psykiatrien. Her glæder jeg mig til, at vi sammen i Aabenraa kan arbejde hen imod den fremtid, som vi kan se banker på. Vi ved ikke, hvor vi ender, men vi kan bruge de erfaringer, vi har, til at styre os i den rigtige retning, fortæller Anne Lundqvist Eisenhardt i en pressemeddelelse.

Inden hun påbegyndte sin karriere som leder, uddannede Anne Lundqvist Eisenhardt sig i 1998 til sygeplejerske og har siden suppleret sin uddannelse med specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker. Desuden færdiggjorde hun i 2016 sin Master i Public Management.

Lederstillinger

Gennem de seneste 10 år har hun varetaget forskellige lederstillinger. Blandt andet har hun været ansat som distriktsleder i socialpsykiatrien i Sønderborg og som funktionsleder i lokalpsykiatrien i Aabenraa.

Nu ser hun frem til at komme tilbage til arbejdet i psykiatrisygehuset og Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, hvor hun i afdelingsledelsen kommer til at danne makkerpar med ledende overlæge Lene Høgh.

Anne Lundqvist Eisenhardt er 44 år, gift og har fire døtre. Sammen er familien engagerede spejdere, og derudover dyrker hun forskellige former for sport og sidder som kasserer i Aabenraa Friskoles skolebestyrelse.

Ny oversygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce