Mick Taylor 70 år: Han tog fem år som rullesten

Den britiske musiker Mick Taylor fylder 70 år torsdag den 17. januar. Arkivfoto: Jean-Christophe Verhaegen/Ritzau Scanpix

Mick Taylor 70 år: Han tog fem år som rullesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guitaristen Mick Taylor blev medlem af Rolling Stones i 1969, men fem år efter var det slut. Det var en gylden periode for "verdens største rock and roll-band".

Den britiske musiker Michael "Mick" Taylors karriere strækker sig over mere end 50 år, og han har spillet sammen med en række store navne inden for rock and roll i både England og USA.

Men mest kendt er Mick Taylor for sine fem år som guitarist i det, der kaldes verdens største rock and roll-band - Rolling Stones.

Den 17. januar fylder musikeren 70 år.

Den talentfulde guitarist blev medlem af Rolling Stones i 1969 forbindelse med, at bandet skulle på turné i USA. Brian Jones' dom for brug af ulovlige stoffer forhindrede ham i at få visum, så bandet måtte finde en ny guitarist. På John Mayaals anbefaling kom Mick Taylor til prøve, og det var tilsyneladende vellykket, for beskeden var:

- Vi ses i morgen.

Så var Taylor med, og dermed kom nogle år, der senere af mange er blevet kaldt en gylden periode for bandet. Den omfatter blandt andet udgivelserne "Let it Bleed", "Sticky Fingers", "Exile on Main Street" og "Goats Head Soop".

Den store hemmelighed

Men det var også en hård periode med turnéliv, personlige spændinger og stoffer, og i 1974 valgte Mick Taylor at forlade gruppen. Siden har der været et hav af spekulationer om årsagen: Taylor var yngre end de øvrige og havde kone og et lille barn. Han var utilfreds med, at han ikke blev krediteret for sine bidrag som sangskriver, og han var led og ked af de evindelige personlige spændinger i bandet. Sådan lød nogle af dem.

Selv har Taylor været hemmelighedsfuld og har ikke villet svare direkte.

- Det svære spørgsmål er, om jeg har fortrudt, at jeg blev medlem, har han sagt.

Siden han forlod Rolling Stones, har Mick Taylor spillet sammen med en række musikere og bands, men på trods af det magiske talent er han aldrig nået på højde med Stones-årene i 70'erne. I 2000 udgav han albummet "A Stone Throw".

Guitaristen har siden midten af 90'erne boet i England, hvor han spiller i klubber, på teatre og nogle gange til festivaler.

Mick Taylor 70 år: Han tog fem år som rullesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce