Kronprinsesse Mary og Ulla Tørnæs vil styrke kvinders rettigheder

Kronprinsesse Mary og Ulla Tørnæs var i Kenya i forbindelse med det danske udviklingssamarbejde, der blandt andet skal styrke piger og kvinders rettigheder i landet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mary og Ulla Tørnæs vil styrke kvinders rettigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk projekt hjalp ganske ung kvinde ud af ægteskab med ældre mand. Nu drømmer hun om at blive hjernekirurg.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) var tirsdag og onsdag i Kenya for at tale kvinders sag.

De to var på turen forbi Nairobis slumkvarterer og Kenyas vildtreservater, hvor de blandt andet besøgte to projekter, der er lanceret af gruppen Women Deliver, der står bag projekter for kvinders rettigheder. Og netop styrkelse af kvinders rettigheder har høj prioritet for det danske udviklingssamarbejde, oplyser Ulla Tørnæs.

- Hovedfokus på rejsen var at besøge nogle af de piger og kvinder, som vi arbejder med gennem vores udviklingssamarbejde i Kenya. Det giver rigtig god mening at sikre, at piger og kvinder får mulighed for at bruge deres fulde potentiale, så de kan være med til at styrke deres lokalsamfund, siger ministeren.

Torsdag vendte udviklingsministeren og kronprinsessen tilbage til det kolde nord. Men med hjem havde Ulla Tørnæs en kuffert fuld af oplevelser. Blandt andet fik ministeren og kronprinsessen lov til at iføre sig de lokale klæder fyldt med perler.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs blev iført de lokale klæder. Det var ifølge ministeren en stor oplevelse Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs blev iført de lokale klæder. Det var ifølge ministeren en stor oplevelse Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tørnæs: Bistand nytter

Men turen bød dog også på historier om, hvad det danske udviklingssamarbejde kan gøre for kvinderne i Kenya - et spørgsmål, som ministeren tit bliver stillet.

Ifølge Ulla Tørnæs bliver hun ofte spurgt, om dansk udviklingsbistand overhovedet nytter noget. Men besøget har vist hende, at den giver rigtig god mening. Særligt mødet med og livshistorien fra en ung kvinde, der var blot ni år, da hun blev tvunget ind i et ægteskab med en ældre mand, har sat sit præg på udviklingsministeren.

- Det er takket være det danske projekt, lykkedes hende at komme fri af det uønskede ægteskab og få mulighed for at færdiggøre sin uddannelse. Den samme pige har nu en drøm om at blive hjernekirurg, fortæller Ulla Tørnæs. /Ritzau/

Kronprinsesse Mary og Ulla Tørnæs vil styrke kvinders rettigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce