Krondiamantbryllup: Elna og Jens Kvist

Elna og Jens Kvist. Foto: Privat.

Krondiamantbryllup: Elna og Jens Kvist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elna og Jens Kvist, Nørre Landevej 25, Kegnæs, Sydals har krondiamantbryllup onsdag 24. juli. Der er ingen morgensang.

Elna og Jens Kvist mødte hinanden på gården "æ Snej" på Dybbøl i 1952, hvor Jens var driftsleder og Elna var husholder. I foråret 1953 flyttede de til Lyngby for at prøve lykken i hovedstaden.

Foråret 1955 var de på besøg på Kegnæs og opdagede at der var et husmandssted til salg, få timer senere var deres tilbud accepteret og de blev ejer af gården som de bor på endnu i dag.

Det var noget af en mundfuld at skifte fra en god løn i hovedstaden, til at være husmand og husmor på en gård der virkelig trængte til en kærlig hånd, men foden var under eget bord.

I starten var der kun få indtægter, men det gik snart fremad da gården kom i drift. Der kom også en fast indtægt, da der ved en tilfældighed blev det til et ekstra job som kystudkigs mand på Kegnæs fyr. Elna overtog røgtningen, når Jens var på vagt.

Jens stod for udviklingen af gårdens drift, mens Elna i alle årene har sørget for god og sund mad, gerne lavet fra bunden, det er både bedre og billigere. Hun har altid et øje på de officielle kostråd for at spise sundt.

Gården blev løbende renoveret og fornyet, helst med langtidsholdbare løsninger. Omgivelserne blev holdt pæne, og holdes også i dag bedre end de fleste andre kan overkomme.

Midt i 60'erne blev der råd til en bil, og nu blev alle egne af Danmark besøgt i ferierne, gerne med en visit på det lokale fyrtårn for at snakke med kollegerne. Turene gik også til Norge og Sverige, og en tur helt til Nordkap blev det også til. Frokosten var næsten altid den medbragte, der blev indtaget ved campingbordet fra bagagerummet.

Elna og Jens var aktive i foreningslivet på Kegnæs da der blev tid til det, og de møder stadig op til interessante arrangementer.

De har altid samlet familie, venner og naboer når der var lejlighed til det, og det gør de igen den 24. juli.

Krondiamantbryllup: Elna og Jens Kvist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce