J.K. Hansen: Jeg er jo kun 83

Skrivende billed Image: J._K._Hansen,_foto_Claus_Thorste Blandt mange andre foreninger og klubber er J. K. Hansen med i en klub for forhenværende folketingsmedlemmer – en klub der har ca. 250 medlemmer. I 2006 var foreningen, som J. K. Hansen er revisor for, inviteret af daværende borgmester A.P. Hansen til at besøge Sønderborg bl.a. for at kigge nærmere på Alsion-byggeriet, der var knapt færdig på det tidspunkt. Dagen startede i byrådssalen med et glas hvidvin. Medlemmerne fra Østdanmark var i øvrigt nær ikke nået med pga. tekniske problemer i tunnellen under Storebælt. Foto: Claus Thorsted

HVAD BLEV DER AF DEM? Tidl. trafikminister J. K. Hansen, Sønderborg, kan se tilbage på mere end 20 år i Folketinget som han forlod i 1994. Eneste problemer er, at det har han dårligt tid til.

Mangeårigt folketingsmedlem for Socialdemokraterne og tidligere trafikminister J. K. Hansen (og lad os bare afsløre, at J. K. såmænd står for Jens Kristian) har, ifølge ham selv, kun et problem tilbage.

Han kan ikke slippe ud af sit tillidserhverv som formand for Dybbøl Pensionistforening – en post han har siddet på i 16 år, men som dog gerne skulle slutte i 2011, siger J. K. Hansen med et smil på læben, der antyder, at det næppe holder den meget aktive politiker søvnløs om natten.

Faktisk, fortæller J. K. Hansen, så har han sidste år netop snoet sig ud af flere tillidsposter og erhverv bl.a. i Dansk Kultursamfund, hvor folketingskollegaen Frode Sørensen har taget over.

Men et forsigtigt kig ned over den landbrugsuddannede militærmands meritter er også rigeligt til at få sved på panden af. J. K. Hansen har, siden han den 29. august 1974 som ung nyindvalgt socialdemokrat ved det følgende årsskiftet kunne tage plads i en af Christiansborgs smukke stole, haft et særdeles aktivt politisk liv, som han i vid udstrækning har fortsat, da han i september 1994 for sidste gang lukkede den store egetræsdør til »borgen« – i hvert fald som medlem af tinget.

– Man kan vel sige, at jeg kom hurtigt i gang med folketingsarbejdet. I 1975 blev jeg sekretær for gruppen – altså det englænderne kalder »Chief Whip« (indpiskeren) og i 1981 blev jeg gruppeformand. Det holdt kun til december, hvor Anker Jørgensen dannede ny regering og spurgte mig, om jeg ikke ville være minister for offentlige arbejder – eller trafikminister, som vi kalder det.

Dengang hørte etaterne – DSB og postvæsnet – under ministeriet, som derfor var et af de største og tungeste ministerier. Anker Jørgensen-regeringen holdt kun ti måneder, så blev tøjlerne overladt til Poul Schlüter, hvis regering fortsatte frem til 1993.

– Jeg havde alderen og holdningerne til ikke at gå med i Nyrup-regeringen, men forinden nåede jeg at være formand for trafikudvalget i ti år – det var vidst rekord i det udvalg, og det gav mig i hvert fald lejlighed til at være med til at bygge de store broer – bl.a. i et godt samarbejde med Kaj Ikast, der jo var trafikminister.

Da J. K. Hansen i 1994 forlod Folketinget var der så meget mere bud efter ham andre steder.

– Ja, det var jo nærmest en fejltagelse, at jeg blev valgt ind i amtsrådet. Jeg skulle bare samle stemmer, men jeg kom altså ind og sad i perioden 1998 til 2001 i teknisk udvalg, hvilket passede mig godt.
J. K. Hansen kom med i det fem-mandsudvalg, der under kælenavnet »det lille finansudvalg« bevilgede penge til det sydslesvigske arbejde. Et udvalg, som han var formand for frem til 2001, samtidig var han med til at starte institut for transportstudier i Padborg sammen med transportbranchen.

Og så kan man godt undre sig over, hvordan man får tid til at passe kone og familie. Men J. K. Hansen fortæller, at han qua sit medlemskab af det såkaldte »udetillægsnævn« også efter folketingstiden har haft mulighed for at rejse sammen med sin kone.

Globetrotter
– Udetillægsnævnet var et udvalg, der rejste rundt til de danske ambassader i udlandet og kiggede på om bevillingerne til dem passede med den situation, de nu sad i. Det betød en masse rejseaktiviteter – bl.a. var vi hvert andet år af sted på en længere rejse. Det gav jo nogle point hos flyselskaberne, som vi så har kunnet bruge efterfølgende – vel at mærke når der blev betalt behørig skat af turen.

J. K. Hansen indrømmer gerne, at han er lidt af en computer-nørd, der bruger meget tid på at arbejde ved og med sin computer. Det har bl.a. givet lejlighed til at skrive om ikke deciderede erindringer, så dog begge hans forældres historie tilbage til oldeforældrenes tid. Ligesom mangt og meget fra årene indenfor militæret har fundet vej til computeren.

– Jeg synes jo, at man er forpligtiget til at efterlade sig fyldige arkiver over, hvad man har lavet – jeg har jo fået løn for min tid i Folketinget. J. K. Hansen har dog ikke ambitioner om at skrive en decideret biografi, men der er næppe nogen tvivl om, at der bliver masse af spændende læsestof for eftertiden.
Fakta
5 SPØRGSMÅL
1. Hvor holder I ferie?
– Vi er meget begejstrede for krydstogter og har været af sted adskillige gange bl.a. med Hurtigruten op langs Norge, flere gange i Middelhavet og på floderne Rhinen, Donau og Mosel. Ligesom vi også har sejlet fra København til Helsinki, Tallin og Sankt Petersborg. Sidste år sejlede vi i dansk farvand fra København til Ærø og op gennem Lillebælt til Samsø. Vi skulle være fortsat til Anholt, men storm tvangs os til at blive ved Samsø.
2. Hvad læser du netop nu?
- Jeg er en flittig låner på biblioteket af meget forskelligt skønlitteratur. Jeg kan sagtens læse en krimi i ny og næ, men er ellers mest til historiske værker. Jeg får også fra tid til anden en politikerbiografi, som jeg læser.
3. Hvad er din største last?
– Tjaa, jeg ryger jo ikke mere. Drikker med måde, men et godt glas vin til maden, siger vi da ikke nej tak til.
4. Hvad har I altid i jeres køleskab?
– Åh, vel mest mælk og pålæg. Jeg er meget glad for mælk, men vi har da også altid lidt vand og øl.
5. Hvilken bil har I?
– Jeg har ført kørt i Mazda, men da min forhandler stoppede med at sælge Mazda og gik over til Nissan, fulgte vi efter. Så i dag har vi en lille meget miljørigtig Nissan, der kører 19 kilometer på literen. Det er en lille bil, men med fire døre og en stærk motor, og nu har vi haft den i seks år – og min kone vil ikke lade mig skifte den ud.