Isaac Hempstead Wright 20 år: Fra dreng til mand mens verden kigger på

Isaac Hempstead Wright fylder den 9. april 20 år - foran sig har han hele livet og bag sig en central rolle i en af verdens mest populære tv-serier. Arkivfoto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Isaac Hempstead Wright 20 år: Fra dreng til mand mens verden kigger på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som tiårig blev han castet til en af verdens mest populære serier, og siden har verden fulgt ham vokse op. Isaac Hempstead Wright fylder 20 år den 9. april.

Han har spillet karakteren Bran Stark, lige fra det første afsnit af den internationale successerie Game of Thrones blev sendt i USA i april 2011. Siden er han vokset op med rollen, mens fans verden over har slugt den ene sæson efter den anden. Den 9. april fylder den engelske skuespiller Isaac Hempstead Wright 20 år.

- Når jeg ser på det i retrospektiv, kan jeg se, hvor fucking mærkelig min barndom har været. Det er bogstavelig talt min ungdom, sagde han til den britiske nyhedsavis Daily Mail i marts i år.

- Jeg er blevet en mand på Thrones.

Den ottende og sidste sæson af Game of Thrones får premiere den 15. april på HBO Nordic. Selvom den unge skuespiller kalder det "bizart", at slutningen på Game of Thrones nærmer sig, mener han alligevel, at tiden er inde.

- Det her er det absolutte højdepunkt for Thrones, og det er netop sagen. Det er en historie, og historier har deres slutninger, sagde han til Daily Mail.

- Vi kunne lave ti sæsoner mere af det her, og folk ville se det, og alle ville tjene mange penge, men det er på tide, at historien ender.

Fulgt af betjent på campus

Skuespilkarrieren slutter ikke her, men Hempstead Wright vil gennemføre universitetet først. Han har tidligere læst musik og matematik på universitetet i Birmingham, men endte med at droppe ud, fordi berømmelsen blev for meget. Han fik tildelt en betjent, som fulgte ham rundt på campus. Når Game of Thrones slutter, vil det unge stjernefrø læse neurovidenskab.

- Jeg vil gerne have muligheden for at gøre noget selv. Jeg har været en del af den her store maskine i så lang tid, og alligevel er det her begyndelsen på mit liv, sagde han til avisen The Telegraph for nylig.

Isaac Hempstead Wright 20 år: Fra dreng til mand mens verden kigger på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce