Helle Ryslinge 75 år: Fra prisvindende instruktør til yogalærer

Torsdag den 10. januar fylder filminstruktør Helle Ryslinge 75 år. Arkivfoto: Stine Larsen/Ritzau Scanpix

Helle Ryslinge 75 år: Fra prisvindende instruktør til yogalærer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helle Ryslinge fik sit gennembrud med filmen "Flamberede hjerter". I dag laver hun kun film, som ikke kræver ekstern finansiering. Den 10. januar fylder hun 75 år.

Undervisning, teater, musik, film og yoga.

Helle Ryslinge er kommet vidt omkring. Hun har brugt størstedelen af sin karriere som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Torsdag den 10. januar fylder hun 75 år.

Helle Ryslinge begyndte sin karriere i folkeskolen, men efter endt læreruddannelse skiftede hun klasseværelset ud med teaterscenen. Børnene holdt hun til gengæld fast i, for det var ved børneteatret Comedievognen, at hun begyndte i 1968.

Siden fulgte Christiania-teatret Solvognen, Jomfru Ane Teatret i Aalborg og Troels Triers revyshow.

I 1986 skrev og instruerede Helle Ryslinge filmen "Flamberede hjerter", som blev en anmelder- og seersucces, og filmen modtog både en Bodil og en Robert som årets bedste film.

I 1990 fulgte den mindre kendte film "Sirup", og i 1994 skabte hun filmen "Carlo og Ester", som vakte debat ved at vise ældre menneskers seksualitet.

Dokumentarfilm i Indien

Også gennem 00'erne instruerede Helle Ryslinge film. Det blev blandt andet til "Halalabad Blues", som udsprang af hendes interesse for indiske bollywoodfilm. Faktisk blev "Halalabad Blues" Helle Ryslinges sidste spillefilm, for kort tid efter forlod hun filmbranchen.

- Jeg kunne ikke holde filmbranchen ud mere. Bogstaveligt havde jeg det sådan efter "Halalabad Blues". Vil du leve eller dø? Hvis du vil leve, så er det ud af den branche, fortalte hun i et interview med Alt for damerne i 2017.

Helle Ryslinge er dog ikke holdt helt op med at lave film. De seneste mange år har hun haft et kamera med på flere rejser, hvilket har resulteret i et par dokumentarfilm i Indien. Måske er det Indien, der også har inspireret hende til at uddanne sig til yogalærer. I hvert fald har hun undervist i yoga på Christianshavn i København. /Ritzau/

Helle Ryslinge 75 år: Fra prisvindende instruktør til yogalærer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce