Fra budstrejke og Enhedslisten til musikernes frontkæmper

Poul Henrik Jensen. foto: jacob djurhuus

HVAD BLEV DER AF DEM? Daglig leder af sangskriver og komponist-forbundet DJBFA, Poul Henrik Jensen, Østerbro, har aldrig sluppet fødebyen Ribe trods snart 30 år i hovedstaden.

Hjertet sidder til venstre – også hos Poul Henrik Jensen, der netop har rundet de 50 år, men da han som bud for Vestkysten i Ribe midt i tresserne foranstaltede den første avisbud-strejke på det blad, var det næppe med en politisk agenda på dagsordenen.

Næh, det var spørgsmålet om at få hævet budlønnen fra syv øre per afleverede avis til ti øre. Og som en hver god strateg havde Poul Henrik og de øvrige bude to krav, så man havde noget at »købslå« med.
– Vores andet krav var en forhøjelse af vores ventepenge. Det krav fik vi – som forventet – ikke igennem, men vi fik de ti øre, fortæller Poul Henrik fra sin andelslejlighed på Østerbro i København.

For nok er Poul Henrik Jensen født og opvokset i Ribe, men en uddannelse som klejnsmed hos Seelens Maskinfabrik i Esbjerg midt i halvfjerdserne ledte frem til en udskiftning af det vestjyske med hovedstaden.

LLO-formand
– Smedearbejdet blev aldrig min helt store interesse. Derimod gik jeg meget op i det faglige arbejde, og da LO ville nedlægge Lærlingene og ungarbejdernes Landsorganisation LLO, blev der ballade, fortæller Poul Henrik.

Så meget involverede den unge Poul Henrik sig, at han endte med at blive valgt til formand for LLO og i 1980 hankede han op i rygsækken og tog til København. Den gang var der alvorlige konflikter mellem kommunisterne og socialdemokraterne i fagforbundene.

Poul Henriks faglige arbejde førte til et job hos Dansk Metal i Lyngby, men i 1994 fandt de tre partier Socialistisk Arbejderparti, Venstre Socialisterne og DKP sammen i Enhedslisten, der kom i Folketinget. Poul Henrik Jensen fulgte med som politisk sekretær og det blev indledningen på syv år på Christiansborg og en masse politisk arbejde på venstrefløjen. På spørgsmålet om, hvorvidt Poul Henrik aldrig selv har haft ambitioner om at blive politiker, siger han:

– Jeg vil hellere være den der trækker i trådene fra sidelinjen, men den gang var jeg da ikke helt uinteresseret. Nu er det løb imidlertid kørt. Men det var en spændende periode, hvor Enhedslisten ofte var tungen på vægtskålen.

Interessen for kulturpolitik førte til Poul Henriks nuværende arbejde som daglig leder af DJBFA, der er de professionelle sangskrivere og komponisters fagforening. Her kæmper Poul Henrik for en retfærdig aflønning af de mange musikere og komponister, der hver dag kan se deres arbejde piratkopieret over internettet. En udvikling, der ifølge Poul Henrik truer musikkens mangfoldigheden og fødekæden for ny musikere.

– Vi er naturligvis ikke imod, at folk bruger musik, men vi skal bare finde en holdbar model for betalingen for musikken. Måske som den aftale vi har med TDC om en abonnementsordning. Skal folk stadig turde satse og lave andet end mainstream-musik, så skal det altså også kunne betale sig, siger Poul Henrik, der dog er grundlæggende optimist med hensyn til fremtiden – også for de musikere og komponister, der ikke bevæger sig rundt i privatfly.
Fakta
FEM SPØRGSMÅL
1. Hvor skal du holde ferie?
- Min kæreste og jeg var sidste år i Italien, og det blev
vi så begejstret for, at vi snart tager af sted igen. Denne
gang til Sardinien.
2. Hvad er din største last?
– Tjaa, jeg ryger og stopper ikke altid ved et glas godt vin.
3. Hvad læser du lige nu?
– Jeg har netop læst en biografi over Mogens Fog. Den hedder »Fra modstandshelt til landsforræder«, af Morten Møller.
4. Hvad har du altid i dit køleskab?
– Æg, friske æg. Jeg elsker blødkogt æg til morgenmad og
i øvrigt spejlæg og retter med æg.
5. Hvilken bil kører du i?
– Jeg har afhændet min bil – der i øvrigt var en Ford Focus –
da p-afgifter og bøder blev så høje her i København. Skal
jeg endelig bruge en bil, så lejer jeg en.