En kreativ ildsjæl der gerne råber højt

Jeanett Exner er kreativ direktør på kulturstedet Realen på Fanø og manager for Johnny Madsen. Arkivfoto: Chresten Bergh

En kreativ ildsjæl der gerne råber højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeanett Exner er kreativ direktør på kulturstedet Realen på Fanø og kan nu også skrive Pride-arrangør på CV'et. Hun er ikke bange for at råbe højt for at komme igennem med sine budskaber.

Fanø: Kreativ direktør, manager for den karismatiske musiker Johnny Madsen og nu også Pride-arrangør. Jeanett Exner har mange hatte, og der er nok ikke mange, der ikke har en holdning til hende på Fanø. Man kan dog ikke komme udenom, at hun kæmper for det, hun tror på.

- Tolerancen er rigtig høj på Fanø, men sammenlignet med storbyer skal der stadig ikke så meget til, før man som en lidt højtråbende type stikker ud, siger Jeanett Exner.

Hun har gennem tiderne kæmpet mange kampe med politikere, og det er altid et hedt emne, når byrådet skal beslutte, om kulturstedet Realen skal have huslejefritagelse eller ej. Et spørgsmål der ikke kun er delte meninger om i byrådet, men også blandt borgerne på Fanø.

Realen
Realen er en selvejende institution, som drives af frivillige med Jeanett Exner som kreativ direktør og daglig leder. På spillestedet er der plads til omkring 235 gæste, og stedet byder på arrangementer med alt lige fra rockkoncerter over stand up, teater og kunstudstillinger til syng med arrangementer med både kendte og ikke-kendte bands.

Overfald gav idéen

Senest har Jeanett Exner kastet sine kræfter i at arrangere Fanø Pride, der skal hylde mangfoldigheden og få folk til at snakke om og anerkende forskellighed på den ene eller anden måde. Det var et meget omtalt angreb på en homoseksuel mand i sommeren 2017, der satte hjulene i gang for skabelsen af Priden.

- Vi havde stuen fuld af unge mennesker, hvoraf de fleste havde partnere af samme køn. Da Simon Schelde og hans partner ankom, hørte vi om det angreb, han havde været ude for, da en mand i et tog slog ham i ansigtet og spyttede på ham, da han gav sin partner et kys på kinden. Da vendte den festlige stemning til gråd og fortvivlelse, fortæller Jeanett Exner.

Hun gik i første omgang ud og hejste regnbueflaget i flagstangen, og det var der, at hun fik idéen til at lave en pride på Fanø.

- Det er på tide, at vi lader hinanden være i fred. På tide, at vi lader være med at se skævt til dem, der ikke lige er i brun-sovs-segmentet. På tide, at vi tager de skeptiske briller af og i stedet tager kærlighedsbrillerne på, siger Jeanett Exner. Hun er selv såkaldt regnbuemor til Christina, der i familiens have på Fanø blev gift med Cecilie i sommeren 2016.

Jeanett Exner har også tidligere medvirket i programmet "Ja For Fanø" på DR, som fortæller historien om den spraglede hverdag i et kulturhus, der nægter at gøre tingene, som man plejer. For er der noget, som Jeanett Exner nægter at acceptere, så er det bare at gøre tingene, som man plejer. Og det vil altid dele vandene.

En kreativ ildsjæl der gerne råber højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce